Tiden er inde til en omfattende kulegravning af samarbejdet mellem ministre, embedsmænd og Folketinget.

Sådan lyder det nu fra embedsfolkenes egen medlemsorganisation, DJØF, i kølvandet på strømmen af alvorlige fejl i ministerierne.

Hæderkronede ministerier som Udenrigsministeriet og Justitsministeriet har begge igangsat tjenstlige forhør af flere af embedsværkets mest betroede medarbejdere efter den såkaldte GGGI-sag og Christiania-sagen, der førte til Christian Friis Bachs (R) og Morten Bødskovs (S) afgang som ministre. Men hvis risikoen for fejl i centraladministrationen skal mindskes i fremtiden, er der behov for helt andre instrumenter, mener DJØF.

»Embedsmændene har det sådan, at én fejl er én fejl for mange. Men hvis man gerne vil have færre fejl, så kommer man ikke nogen vegne med at udpege nogle skyldige og straffe dem. Vi bliver jo ikke klogere af blot at finde nogen skyldige og hænge dem op i en lygtepæl. Vi skal i stedet lære af sagerne og finde ud af, hvor der er problemer med rutiner, kulturer og samarbejdsmønstre mellem ministerier og Folketinget. Derfor vil det være en god idé at granske systemet,« siger DJØFs administrerende direktør, Mogens Kring Rasmussen, til Berlingske.

DJØF har hidtil afvist, at der var behov for en større revision af systemet, men erkender nu, at der skal handling til.

»Det handler om at reducere fejlene i fremtiden. Derfor er det en god idé at få analyseret, hvad det er for nogle vilkår, der arbejdes under i ministerierne, hvad relationen er mellem embedsmændene og ministeren, og hvad relationen er mellem ministerierne og Folketingets udvalg,« siger Mogens Kring Rasmussen, som håber, at regeringen eller Folketinget vil være katalysator for undersøgelsen med støtte fra DJØF.

Lektor i forvaltningsret på Syddansk Universitet, Pernille Boye Koch, som underviser i god forvaltningsskik, mener, at en undersøgelse vil være særdeles kærkommen efter rækken af skandalesager på Slotsholmen.

»Der er sket mange ændringer i den offentlige forvaltning i løbet af de seneste 5-10-20 år, men vi har meget lidt viden om, hvad der er sket, og hvordan det påvirker arbejdsgangene og kulturen i den offentlige forvaltning. De seneste sager viser, at det vil give rigtig god mening at undersøge kulturen i centraladministrationen og diskutere hvilke værdier, der er og bør være fremherskende hos de embedsmænd, som er tættest på ministeren,« siger Pernille Boye Koch.

Forslaget får bred opbakning på Christiansborg. Venstre mener, at forslaget er så vigtigt, at statsministeren bør sætte det i gang.

»Det vil være glimrende. Det vil kunne afklare, om det er ministrene eller embedsmændene, der er problemet. Statsministeren har selv skrevet rigtig meget om god regeringsførelse i sit regeringsgrundlag, uden at det er blevet til så meget, så jeg synes, at hun selv bør tage det op,« siger Venstres næstformand, Kristian Jensen.

Hos de Radikale kalder gruppeformand Sofie Carsten Nielsen forslaget for »interessant«, »spændende« og »rigtigt set«.

»Der har været mange sager. Det er klart, at vi alle sammen spørger os selv: Går det, som det skal? Er der styr på det? Får vi den rette rådgivning? Det er også for embedsværkets skyld. For vi må ikke mistænke hele den danske embedsmandsstand, for der er mange dygtige embedsfolk. Det er oplagt, at det er embedsværkets egen top, der peger på, hvilke undersøgelser der er brug for,« siger Sofie Carsten Nielsen.

Afhøringerne i Statsløsekommissionen har blandt andet blotlagt et forløb, hvor embedsmændene i årevis havde kendskab til ulovlig sagsbehandling af unge statsløse. Den og flere andre sager gør det ifølge Enhedslistens politiske ordfører, Johanne Schmidt-Nielsen, til en »vældig fornuftig« idé at undersøge ministeriernes praksis for ministerbetjening.

»Jeg tror, at vi er mange, der har nogle idéer om, hvordan det foregår i toppen af ministerierne. Men det er i bund og grund forestillinger, så det vil være fornuftigt at undersøge kulturen i toppen af embedsværket, for det har stor indflydelse på, hvordan vores samfund fungerer.«

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra hverken statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) eller finansminister Bjarne Corydon (S).