Om akutjobordningen overhovedet får de nødlidende langtidsledige i job vil først vise sig om et halvt år. Regeringen har ikke lavet mulighed for at måle effekten inden.

Akutjobordningen har allerede været udskældt for ikke at skabe job til de, der trænger allermest. De, den er tiltænkt. Og nu bliver den kritiseret igen, for regeringen har under udarbejdelsen ikke sørget for, at man kan måle, om den virker i de første seks måneder. Det skriver jyllands-posten.dk.

Fra direktøren for landets a-kasser i AK-Samvirke lyder det, at man derfor i mindst et halvt år navigerer i blinde.

- Det er regeringens columbusæg, og derfor undrer vi os noget over, at man ikke overvåger uge for uge, om det virker, siger Verner Sand Kirk til jyllands-posten.dk.

Han peger på, at politikere på den måde ikke kan reagere hurtigt med nye initiativer, hvis ordningen ikke falder ud til den ønskede fordel.

12.500 er det antal akutjob, som offentlige og private arbejdsgivere er forpligtet til at oprette. Men det er på den anden side ikke obligatorisk for dem at vælge de folk, som jobbene er tiltænkt i regeringens plan.

Men det er først, når arbejdsgiverne kan kræve deres portion penge på 12.500 kr. efter seks måneder, at man finder ud af, hvor mange langtidsledige, der er kommet i job med ordningen.

For at ændre på proceduren, foreslår AK-Samvirke, at arbejdsgiverne eksempelvis straks indberetter, hvem den ny ansatte i akutjobbet er.

Kritikken lyder også fra Akademikernes Centralorganisation, hvor afdelingsleder Niels Lykke Jensen sidder i en styregruppe for akutpakkeindsatsen.

- Det er ligesom at køre bil med bind for øjnene. Man skal have fakta på bordet for at kunne handle, siger han til jyllands-posten.dk.

Men beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) afviser, at der bør laves tidligere målinger.

- For mig er det vigtigste ikke, hvor mange af akutgruppen der får et akutjob. For mig er det afgørende, hvor mange af akutgruppen der får arbejde i det hele taget, siger hun til jyllands-posten.