I 11. time har Venstre valg at udskyde valget af partiets spidskandidat til Europaparlamentet, oplyser partiet i en pressemeddelelse lørdag aften.

Det var ellers ventet, at EU-parlamentariker Jens Rohde søndag ville blive valgt.

Udskydelsen sker på baggrund af en kronik af Jens Rohde, som Berlingske bringer i morgen, og som har sået tvivl om partiets EU-linje.

Udmeldingen kommer efter flere timers krisemøde mellem Jens Rohde, partisekretær Claus Søgaard-Richter og Venstres pressechef Christian Hüttemeier.

Ifølge Berlingske Nyhedsbureaus oplysninger har Venstres top, siden man fik nys om kronikken fredag, været rasende og forsøgt at få Jens Rohde til at trække den tilbage.

BNB