____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Enhedslistens politiske rådgiver vil nu ud af maskinrummet og op på dækket. Pelle Dragsted, der startede sin politiske karriere i Danmarks Kommunistiske Ungdom, vil i Folketinget.

Det skriver dagbladet Information.

Dragsteds mangeårige arbejde for Enhedslisten betyder – på grund af partiets rotationsregler – at han kan sidde en enkelt periode i Folketinget.

Manden, som Johanne Schmidt-Nielsen har givet en stor del af æren for Enhedslistens succes, har en voldsom fortid på den yderste venstrefløj. Han er både dømt for hærværk og er også tidligere flere gange blevet anholdt i forbindelse med demonstrationer. I en propagandavideo for Antifacistisk Aktion fra 2002 sidder Pelle Dragsted og et andet medlem af gruppen med tætsiddende hue og ansigtet dækket med tørklæde. Kun øjnene kan ses.

I 1994 var han med i en bus, fyldt med køller og andre våben, på vej mod Jonni Hansens hjem i Greve. I 1998 blev han dømt for hærværk mod Sandholmlejren. Og i 1999 var han blandt den gruppe, som den danske nazileder, Jonni Hansen, påkørte, da de var i gang med at save hans plankeværk i stykker med en motorsav.

Nu er målet at blive medlem af Folketinget, og i den forbindelse er udtaler Dragsted i et interview med Information:

- Jeg har jo været ansat nogle år i Enhedslisten – og været med til at støbe kuglerne – så det kan være spændende også at være med i forreste geled.

Det er endnu ikke afgjort, i hvilken valgkreds Dragsted stiller op til Folketinget.