Regeringen vil afsætte 60 millioner kroner til uhelbredeligt syge børn, så de kan få smertebehandling i hjemmet.

400 børn og unge bliver hvert år ramt af en uhelbredelig og dødelig sygdom som for eksempel kræft. I hvert femte tilfælde kan man ikke gøre andet, end at lindre smerterne i den sidste tid.

Regeringen foreslår som en del af sit finanslovudspil, at der sættes 60 millioner kroner af frem til 2018, så uhelbredeligt syge unge og børn under 18 kan få smertebehandling derhjemme i stedet for på hospitalet. Det skriver Metroxpress.

»Det er familier i deres livs krise, og i de situationer skal vi have fokus på, at familien fungerer, og at barnet er i de absolut tryggeste rammer. Derfor skal vi i den sidste tid kunne rykke sygehuset hjem til dem, hvis familien ønsker der,« siger de Radikales sundhedsordfører, Marlene Borst Hansen (R).

Kræftens Bekæmpelse roser udspillet fra regeringen.

»Hvis børn og unge skal kunne dø hjemme, kræver det smertelindring. Og det er rigtig vigtig, at vi kan tilbyde børn og unge af være hjemme så længe som muligt. Spørger man syge børn, hvad der er vigtigst for dem, så er det at være i trygge omgivelser,« siger Laila Walther, chef for Kræftens Bekæmpelses patientstøttetilbud, til Metroxpress.