Danmark skal med i rets- og forsvarssamarbejdet i EU, mener de EU-venlige partier. Selv om ønsket er stort og gammelt, er der imidlertid ingen planer om en folkeafstemning om forbeholdene.

»Hvis vi får et nyt flertal, får vi også et flertal, som vil tage et opgør med forbeholdene alvorligt«.

Ordene er statsminister Helle Thorning-Schmidts (S), og de faldt fra den daværende oppositionsleders mund til Ritzau i sommeren 2011. Det skriver Berlingske.

Men selv om hun fik sit flertal for snart to et halvt år siden, og selv om et opgør med rets- og forsvarsforbeholdet fremgik af regeringsgrundlaget, har statsministeren ikke så meget som hvisket om en folkeafstemning. Tværtimod erkendte hun i 2012, at en afstemning »kræver ro om det europæiske projekt«, hvilket ikke nødvendigvis kan opnås i indeværende regeringsperiode.

Sidste august var det så Venstres formand, Lars Løkke Rasmussens (V), tur til at appellere til, at danskerne blev sendt til stemmeboksene for at tage stilling til rets- og forsvarsforbeholdet. I hans optik var det »den rigtige timing« at slå det sammen med valget til Europa-Parlamentet og folkeafstemningen om patentdomstolen til maj.

Ønsket om at skrotte de danske EU-forbehold går langt tilbage hos både Socialdemokraterne og Venstre. I 2001 ønskede Helle Thorning-Schmidt, dengang medlem af Europa-Parlamentet, at forbeholdene skulle blive et af folketingsvalgets temaer, og det fremgår af bogen »Præsidenten« om tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen, at han i 2008 luftede i Europa, at Venstre planlagde et opgør med forbeholdene.

Alligevel er intet sket.

Forklaringen skal givetvis findes i folkestemningen, for politikerne står over for en EU-debat, der er præget af negative diskussioner – senest om børnecheck og dagpenge til vandrende arbejdstagere. Det vurderer Rune Stubager, der er professor og valgforsker ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han forklarer, at en folkeafstemning om EU-spørgsmål ikke ligefrem er en vælgermagnet:

»Der er en betydelig tilbageholdenhed med hensyn til at sætte yderligere EU-emner til folkeafstemning, når EU har været igennem et økonomisk stormvejr, og hele diskussionen om EU er negativ. Det kan give en højere nej-procent, så det er for risikabelt for regeringen at sætte forbeholdene til afstemning, hvis man gerne vil have et ja,« forklarer han.

Hos Dansk Folkeparti mener Morten Messerschmidt (DF), medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat til det kommende valg, at de EU-venlige partier skylder borgerne klar besked om forbeholdenes fremtid.

»Vi ved udmærket godt, at det eneste, der afholder dem fra at udskrive folkeafstemninger, er frygten for ikke at vinde dem. Vi har en masse kandidater, der ikke kan give nogen klar garanti for, om forbeholdene skal afskaffes eller bestå i den valgperiode, vi går ind i,« siger han til Berlingske.

Venstres spidskandidat, Ulla Tørnæs (V), erkender klart, at folkestemningen har betydning:

»Det er klart, at ingen ønsker et nej. Derfor handler det i høj grad om timing,« siger hun og understreger, at et opgør med forbeholdene bør blive en del af regeringsgrundlaget i en kommende Venstre-ledet regering.

Venstre er på linje med de øvrige EU-venlige partier – på tværs af blokkene <saxo:ch value="226 128 147"/> i ønsket om at vinke farvel til rets- og forsvarsforbeholdene, selv om partierne er næsten lige så enige om, at det er svært at lægge sig fast på et nøjagtigt tidspunkt for en folkeafstemning, der er den eneste vej frem, hvis man skal ændre eller kassere EU-forbeholdene. Men det haster.

»Forbeholdene skal væk hurtigst muligt. Det er rigtig tosset, at vi ikke er med i beslutningerne,« mener Margrete Auken (SF), SFs medlem af Europa-Parlamentet og spidskandidat til det kommende valg.

Og især retsforbeholdet presser sig på. En ny EU-lovgivning er på trapperne, som gør, at Danmark i fremtiden vil stå uden for det europæiske politisamarbejde, Europol, der bekæmper organiseret kriminalitet på tværs af EUs grænser. Europol bliver næste år et såkaldt overstatsligt anliggende, og her blokerer det danske forbehold.

»Forbeholdet kommer til at genere os. Europol er et helt lavpraktisk redskab, som politiet anvender i hverdagen, og forbeholdet betyder derfor, at vi forringer muligheden for at bekæmpe organiseret kriminalitet, og det er til skade for Danmark selv,« siger Morten Helveg Petersen (R), de Radikales spidskandidat.

Tilhængerne af retsforbeholdet påpeger imidlertid, at Danmark kan få etableret en parallelaftale på samme måde som Norge, der ikke er EU-land, og stadig indgå i politisamarbejdet.

»Men ved at gå og lurepasse og sige, at man vil afskaffe retsforbeholdet, får vi selvfølgelig ikke den parallelaftale, for EU vil jo helst have, at vi er helt med,« lyder kritikken fra DFs Morten Messerschmidt.

Helt anderledes toner lyder der, når det handler om det danske euroforbehold. Her er der intet hastværk – tværtimod. Mens de Konservatives Bendt Bendtsen (K) understreger, at partiet slet ikke har lagt sig fast på en holdning til euroen, men afventer eurosamarbejdets »endelige konstruktion«, er Socialdemokraterne, Venstre og de Radikale grundlæggende indstillet på, at Danmark skal være med i også eurofællesskabet på sigt. Men på langt sigt.

De Radikales Morten Helveg Petersen kommer med et forsigtigt skøn om, at diskussionen ligger fem år ude i fremtiden, og andre er endnu mere afventende.

»Man skylder danskerne, at konsekvensen af henholdsvis et »ja« og et »nej« står tindrende klart, inden de skal til en eventuel folkeafstemning om eurospørgsmålet, og udfordringen er, at eurolandene ikke er færdige med at justere på arkitekturen i det økonomiske samarbejde,« siger Jeppe Kofod (S), Socialdemokraternes spidskandidat.

Den politiske debat om EU-forbeholdene kredser imidlertid også om muligheden for, at Danmark kan få endnu flere forbehold. Enhedslisten og Dansk Folkeparti har begge luftet ønske om et dansk velfærdsforbehold, hvilket også Liberal Alliance overvejer at tilslutte sig. Men for at få et forbehold skal alle 28 EU-lande godkende Danmarks ønske, og det er derfor helt »urealistisk«, lyder det samstemmigt fra de EU-venlige partier.

»Et velfærdsforbehold lyder jo fantastisk godt, men Dansk Folkeparti glemmer lidt at sige, at der bare er ét land, der skal sætte sig imod det, før det er kørt i grøften. Det er ren populisme og utopi at tro, at vi selv kan bestemme på det her område,« siger Bendt Bendtsen til Berlingske.