Mens grænsekontrol er hjerteblod for Dansk Folkeparti, er det for Venstre nærmere et nødvendigt onde.
Den følsomme diskussion blusser op med de aktuelle forhandlinger om regeringsdannelse, hvor et markant styrket DF over for et svækket Venstre har øget bevogtning af Danmarks grænser som et af fire hovedkrav. det skriver Berlingske.
DF forlanger, at den aftale om permanent toldkontrol, som VK-regeringen indførte i 2011 sammen DF genindføres. Den indebærer blandt andet fysiske anlæg og døgnbemandede grænseovergange i et EU, som bygger på fri bevægelighed. Aftalen medførte i 2011 voldsom kritik fra Tyskland og EU-kommissionen. Og flere Venstre-folk udtrykker nu betænkelighed ved den form for styrket grænsekontrol.
Venstres folketingsmedlem Eva Kjer Hansen (V) kalder DFs krav om grænseanlæg »symbolpolitik« og påpeger, at det næppe stopper mange narkohandlere, menneskesmuglere eller indbrudsturister.
»Det bliver bare chikane af almindelige menneskers færden over grænsen. Vi har ikke brug for at skabe symbolske hindringer,« siger Eva Kjer Hansen til Berlingske.
Hun ønsker grænsekontrollen styrket, men i form af flere toldere, diverse scannere og internationalt samarbejde. DFs krav til et regeringsgrundlag vil efter hendes opfattelse gøre mere skade end gavn.
»Det bekymrer mig også, at vi ikke diskuterer konsekvenserne ved at lukke Danmark på den måde. Fordi det vil få konsekvenser for erhvervslivet og turistindustrien,« siger Eva Kjer Hansen.
Også Ulla Tørnæs, Venstres medlem af Europa-Parlamentet, understreger, at hun ønsker en øget toldindsats ved grænseovergangene. Også hun er imod opførelsen af særlige installationer til formålet.
»Et fysisk grænseanlæg er en form for grænsebom, og det er jeg ikke tilhænger af, fordi det ikke er den bedste måde at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet. Det er heller ikke den bedste måde at bruge vores ressourcer. Der skal derimod bruges nummerpladescannere og anden ny teknologi,« siger Ulla Tørnæs.
I 2011 førte aftalen om permanent grænsekontrol blandt andet til, at EU-kommissionens daværende formand José Manuel Barroso sendte et brev til daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V), hvor han truede med at skride ind overfor den skærpede danske grænsekontrol. Den blev droppet, da SRSF-regeringen tiltrådte.
Jens Rohde (V), medlem af Europa-Parlamentet, påpeger, at Danmark har begrænset råderum i spørgsmålet:
»Det står klart i Schengen-aftalen, at hvis man foretager grænseforanstaltninger, skal det gøres i bilaterale forhandlinger mellem de lande, som grænser op til. Derefter skal det godkendes eller afvises af EU-kommissionen. Vi skal overholde Schengen-aftalens procedure eller træde ud af den,« siger han.
Desuden sætter europaparlamentarikeren spørgsmålstegn ved, om permanent grænsekontrol og fysiske grænseanlæg giver mening i betragtning af Danmarks 7.000 kilometer kystlinje.
»Jeg tror, der er masser af tekniske muligheder for at gøre det mere effektivt end med en statisk og mere symbolsk grænseovergang, hvor der skal stå nogle mennesker og tjekke folks pas,« siger Jens Rohde.
Med 741.746 stemmer fik Dansk Folkeparti torsdag et kanonvalg – ikke mindst i Sønderjylland, som på valgkortene er malet rent i partiets gule farve. Under valgkampen besøgte partitoppen området for at besigtige den dansk-tyske grænse, og kravet om styrket grænsekontrol har DF gjort til et hovedtema.
Ifølge DFs retsordfører skal der blandt andet ved grænseovergangene ved Frøslev, Padborg, Kruså og Sæd etableres synlige kontrolanlæg, som er døgnbemandet med toldere, der kan tilkalde politibetjente.
»Vi vil have en markant retspolitik med flere betjente og toldere til at tage sig af grænsekontrollen. Der skal være mulighed for hele døgnet at hive biler ind,« siger Peter Skaarup (DF) og forklarer, at biler, som krydser grænsen, fremover skal ned i fart og have lov af en tolder til at fortsætte ind i Danmark.
»Ja, de skal lige have øjenkontakt, og så kan man køre igennem. De fleste vil jo bare få lov til at køre igennem.«
Men man skal have et nik eller et vink, før man må køre videre?
»Ja,« lyder det fra Peter Skaarup.
Den form for grænsekontrol er i strid med EU-reglerne, forklarer Gerd Battrup, lektor ved Institut for Grænseregionsforskning på Syddansk Universitet.
»Det er ulovligt at tvinge bilerne ned i fart på det grundlag, og der må heller ikke sættes forhindringer op,« siger Gerd Battrup.
Hun understreger dog, at en ny regering gerne må forøge stikprøverne og øge kontrollen i baglandet.
Selv om andet end grænsekontrol skiller Venstre og DF fra at danne regering, blev det et kort møde, da DF-toppen lørdag formiddag mødtes med Lars Løkke Rasmussen, som er udpeget til at undersøge muligheden for at danne en borgerlig flertalsregering.
»Sandsynligheden taler for, at vi ikke ender i regering,« siger DFs retsordfører Peter Skaarup, som dog understreger, at partiet forventer at »få noget at skulle have sagt« med 37 mandater i Folketinget.
»Skal man sidde i regering er overlæggeren altså noget højere oppe, end når man er støtteparti. For så skal man jo stå på mål for den politik, regeringen fører i de kommende år. I et sådan tilfælde skal man virkelig opfylde de ønsker, vi har,« tilføjer Skaarup.
De øvrige borgerlige partier, Liberal Alliance og De Konservative, deler DFs tvivl om en blå flertalsregering.
Det var også DF-formanden Kristian Thulesen Dahls udgangspunkt for mødet. Han ved, at det bliver svært – hvis ikke umuligt <saxo:ch value="226 128 147"/> at få Venstre til at gå med på hans fire krav.
Udover grænsekontrol er kravene stramning af flygtning- og indvandrerpolitikken, ny kurs i EU-politikken og vækst i den offentlige sektor, og det er stik imod Løkkes nulvækst. Venstre-formanden har sågar sagt, at han ikke vil være statsminister, hvis den offentlige sektor skal vokse.
»Men nu tilbyder vi ham (Lars Løkke Rasmussen, red.), at han kan tage nøglerne (til statsministeriet, red.), og så må han jo selv vurdere, om han vil gøre det,« siger Kristian Thulesen Dahl (DF).
Venstre-formandens situation gøres næppe lettere af ønskerne fra Liberal Alliance, som udgør den anden store del af blå blok. Fra Lars Seier Christensen, som er stifter af Saxo Bank og en af LAs største støtter, lyder det:
»Der er ikke den store tvivl om, at det primære område for Liberal Alliance, er lavere skatter. Og jeg vil sige, at det eneste, jeg ikke kan forestille mig, er, at partiet går ind i en regering, uden at der blev givet noget på den front.«
