Ualmindelig alliance på Christiansborg

DF vil også hæve Løkkes pensionsalder

Kristian Thulesen Dahl

- Vi kunne godt tænke os, at politikeres pensionsalder følger det almindelige folkepensionstidspunkt, siger Kristian Thulesen Dahl. (Foto: Claus Bech) Se stort billede

Et nyt forbund støbes mellem tre normalt stridende partier, som vil forhøje pensionsalderen for politikere.

En højst ualmindelig alliance samler sig på Christiansborg.

Dansk Folkeparti erklærer sig således enig med SF og Liberal Alliance i spørgsmålet om, hvornår politikere kan gå på pension.

Der skal gælde akkurat samme vilkår for folketingsmedlemmer som for almindelige danskere, mener partiets finansordfører og gruppeformand, Kristian Thulesen Dahl (DF).

- Vi kunne godt tænke os, at politikeres pensionsalder følger det almindelige folkepensionstidspunkt, siger han til Ritzau.

Dermed ligger Kristian Thulesen Dahl på linje med den liberale leder Anders Samuelsen og partiformand Villy Søvndal fra SF, som langer ud efter statsministeren og kræver pensionsalderen for politikere hævet.

Denne sjældent sete politiske koalition passer Dansk Folkeparti ganske udmærket.

- Vi har ingen fine fornemmelser. Hvis vi skal nå videre med det her, skal vi samle en kreds af partier uden om tilbagetrækningsreformen. Nu skal der ikke ret mange flere på banen, før vi kan øjne et flertal, siger Kristian Thulesen Dahl.

Tilbagetrækningsreformen, som regeringen, DF og de radikale står bag, hæver pensionsalderen for politikere til 64 år.

Men ordningen gælder ikke for politikere, der er valgt til Folketinget før seneste valg i 2007, og dermed går stort set alle centrale politikere fra reformen fri.

Det skal også ændres, mener Kristian Thulesen Dahl.

- Ordningen skal også gælde bagudrettet. Ligesom befolkningen må affinde sig med at efterlønsalderen ændres i forhold til, hvad man har regnet med, må man også ændre det for politikere med bagudrettet virkning, siger han.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: