Naser Khaders nydannede parti Ny Alliance kom i 2007 i stormvejr op til folketingsvalget, fordi kandidaten Lars Kolind foreslog, at kun fynboerne skulle betale 40 procent i skat i en prøveperiode. Partiet fik slet ikke det kanonvalg, som mange havde spået. Men nu stiller Dansk Folkeparti altså et lignende forslag.

Mette Hjermind Dencker præciserer dog over for bt.dk, at DF ikke vil gå lige så drastisk til værks som i Norge.

- Vi har ikke skrevet det med personskatten som noget, vi selv vil indføre, men vi vil indføre lignende tiltag - men det skal være inden for de danske rammer. Det med lavere personskat er mere grænseoverskridende, og kan give grobund for at snyde, siger hun til bt.dk.

Alligevel vil partiet give fordele for folk, der vælger at flytte til eksempelvis de 27 småøer. DF vil have flere offentlige job flyttet til landdistrikterne og bestemte uddannelser som for eksempel jordmoderuddannelsen flyttet Sønderborg.

- Det kan virke provokerende at forskelsbehandle, og vi lider af en folkesygdom, der hedder misundelsessyge i Danmark, men der bliver jo allerede forskelsbehandlet for dem, der bor i de større byer, fordi de er tættere på hospitaler og jobmuligheder, siger Mette Dencker.

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR ELLER PÅ BT'S FACEBOOK-SIDE HER