Dansk Folkeparti får opbakning fra både LA og Konservative i angreb på Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Hverken regeringen eller Socialdemokraterne vil kommentere kravet.
Når Dansk Folkeparti tirsdag tropper op i Finansministeriet til nye forhandlinger om en gennemgående opstramning af asyl- og udlændingepolitikken i Danmark, vil DF smække et sidste omstridt krav på bordet:
Regeringen skal i aftaleteksten forpligtes på at arbejde for en omskrivning af Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, så det bliver lettere at afvise familiesammenføringer og smide kriminelle udlændinge ud. Det skal ske, når Danmark i 2017 overtager formandskabet for ministerkomiteen i Europarådet, skriver Berlingske.
»Vi ser gang på gang, at der er problemer med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Det ser vi, når anklagemyndigheden vil udvise kriminelle udlændinge, men ikke kan eller først skal igennem flere ankesager, før de kan udvise. Det er ekstra relevant at sætte det problem på dagsordnen, når man har formandskabet og dermed ansvaret for møderne,« siger udlændingeordfører, Martin Henriksen (DF).
Han kalder det et »væsentligt punkt for Dansk Folkeparti at få med i en aftale« - og mener, at menneskerettighedskonventionerne er en forhindring for at bremse det historisk store asylpres på Danmark, hvor regeringen næste år forventer 25.000 asylansøgere. Martin Henriksen peger eksempelvis på, at regeringen i forhandlingerne lægger op til at asylansøgere ikke kan få familiesammenføring de første tre år.
»Grunden til, at det lige præcis er tre år, skyldes en vurdering af, at det er så langt man kan gå inden for konventionen. Men vi kunne godt forestille os at stramme mere på muligheden for at hente familien til Danmark. Og dér vil det være underligt, hvis det ikke er en politisk beslutning, der afgør det, men en domstol i Strasbourg,« siger Martin Henriksen.
Mens Venstre op gennem nullerne mere fuldtonet bekendte sig til konventionerne på udlændingeområdet, meldte partiet sig i sidste valgperiode ind i koret af kritikere, der ønsker at gennemgå menneskerettighederne:
»Vi bør kaste et betydeligt mere kritisk blik på dele af de internationale konventioner, og kan vi ikke få dem lavet om i overensstemmelse med almindelig retfærdighedssans efter danske forhold, så skal vi sige dem op,« sagde nuværende justitsminister Søren Pind (V) blandt andet til Politiken før valget.
I dag ønsker udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) dog ikke at kommentere spørgsmålet: »Den tager vi ved forhandlingsbordet,« fastslår hun i en SMS.
Dansk Folkeparti får dog opbakning til opgøret blandt de andre partier i blå blok. Liberal Alliances politiske ordfører, Simon Emil Ammitzbøll (LA), mener, at de internationale spilleregler bryder sammen, hvis man ikke reformerer konventionerne.
»Derfor går vi ind for at tilpasse konventionerne til virkeligheden, og vi mener, at regeringen må arbejde for det på Danmarks vegne,« siger han.
De Konservatives udlændingeordfører, Naser Khader (K), har samme synspunkt.
»Der er behov for at få opdateret Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, og Danmark er nødt til at gå foran. Der er sket meget, siden konventionen blev forfattet – dengang var asyl noget midlertidigt, og man stod slet ikke i den situation, vi står i nu,« siger han.
Socialdemokraterne er som det eneste parti i rød blok med i udlændingeforhandlingerne. Men det er et åbent spørgsmål, om partiet er klar til at støtte opgøret med menneskerettighederne. Via partiets presseafdeling oplyser Socialdemokraterne, at partiet ikke vil kommentere forslaget. Enhedslisten appellerer til, at både S og V står fast:
»Det er ikke nyt, at DF synes, at de grundlæggende menneskerettigheder er noget pladder. Hidtil har selv Venstre kunnet se fornuften i, at vi internationalt har forpligtet os på nogle minimumsstandarder. Det går jeg ud fra, at Venstre fortsat mener. Også Socialdemokraterne burde kunne komme med en klar melding på, om vi vil overholde Den Europæiske Menneskerettighedskonvention,« siger Johanne Schmidt-Nielsen (Ø), politisk ordfører for Enhedslisten.
Ifølge Jacob Mchangama, der er direktør i den juridiske tænketank Justitia, begrænser menneskerettighedskonventionen muligheden for yderligere markante stramninger.
»Hvis man vil begrænse indvandring mest muligt og gøre det lettere at smide folk ud, så er Den Europæiske Menneskerettighedskonvention en udfordring. Der er mange afgørelser, hvor folk bliver reddet af konventionen,« siger Jacob Mchangama, der påpeger, at antallet af udvisninger af kriminelle udlændinge faktisk er stigende.
Hvis regeringen forpligter sig til at arbejde for ændringer af konventionen, er opgaven svær, men ikke umulig. Danmark skal overtale de 46 andre medlemmer af Europarådet, hvor enstemmighed er en forudsætning. I 2012 lykkedes det Storbritannien at komme igennem med ændringer på området i den såkaldte Brighton-erklæring.
»Briterne gjorde et stort nummer ud af, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skulle være mere tilbageholdende i udlændingesager. Men man må sige, at resultatet blev en hel del mindre vidtgående, end briterne oprindeligt ønskede,« siger Jacob Mchangama.
