Hver gang der strammes på asylpolitikken, kan man forvente, at en række eksperter og aktører på området reagerer og sender kritik af sted mod den pågældende regering.

Det mener Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen (DF), og derfor kommer det heller ikke bag på ham, at FNs særlige udsending i Eritrea og en række eksperter i lørdagens Berlingske sår tvivl om grundlaget for det danske stop for asylansøgere fra det østafrikanske land.

»Den her kritik er jo forventelig. Vi ville jo gerne stramme mere op, men hver gang, der bare er antydningen af en stramning i asylpolitikken, kommer det sædvanlige hylekor jo rendende og siger, at det må man så sandelig ikke, fordi det er i strid med det ene og det andet,« lyder skudsmålet fra DF-ordføreren.

Baggrunden for asylstoppet er et pludseligt boom i antallet af asylansøgere fra Eritrea. Det har ført til, at Udlændingestyrelsen i august satte behandlingen af alle eritreanernes asylsager i bero, indtil en såkaldt »fact-finding mission« har undersøgt forholdene i det østafrikanske land nærmere.

Og det er netop grundlaget for den mission, der kritiseres i Berlingske. Eksperterne, avisen har talt med, mener nemlig, at der allerede er omfattende informationer om situationen i Eritrea, og at der derfor ikke er behov for en dansk undersøgelse.

Men det er Martin Henriksen meget uenig i.

»Jeg synes ikke, at der er nogen grund til, at man lige pludselig begynder at tildele asyl til folk fra Eritrea, fordi der kommer en kritik fra for eksempel FN og en række såkaldte eksperter. Jeg synes, det er fint, at man lige trækker vejret og tager det roligt og finder ud af, hvad der er op og ned. Og det er den danske regering, der selv står for at gøre det,« siger han.

Og selvom han understreger, at man altid skal lytte til de argumenter, der kommer frem i asyldebatten, er Martin Henriksens opfordring til regeringen klar:

»Jeg synes, det ville være meget fornuftigt at stå fast og bevare asylstoppet. Især når vi kigger på, at vi faktisk har store problemer med at finde plads til de mange asylansøgere, der kommer til Danmark, mens kommunerne har problemer med at finde pladser og boliger til dem, der rent faktisk får en opholdstilladelse.«

I alt er der kommet 1.800 asylansøgere til Danmark fra Eritrea i år. De udgør dermed den næststørste gruppe efter flygtninge fra Syrien.