Alene det, at vi har kendskab til og diskuterer, at der gives statsborgerskab til en potentiel terrorist, det er jo fuldstændig alarmerende, og det bliver danskerne jo selvfølgelig nødt til at kende til og tage stilling til«, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl.
Alene det, at vi har kendskab til og diskuterer, at der gives statsborgerskab til en potentiel terrorist, det er jo fuldstændig alarmerende, og det bliver danskerne jo selvfølgelig nødt til at kende til og tage stilling til«, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl. Foto: Jeppe Bøje Nielsen

Dansk Folkeparti indrykker i onsdagens Ekstra Bladet samt muligvis også i Jyllands-Posten og metroxpress en annonce med knap 700 navne på personer, som er ved at få tildelt dansk statsborgerskab, under overskriften »Èn på listen er til fare for Danmarks sikkerhed - nu bliver han dansker«. Det sker, fordi en af personerne har været overvåget af Politiets Efterretningstjeneste (PET) for »bekymrende og mistænkelig« adfærd. Dog er personen hverken sigtet, tiltalt eller dømt, skriver DR Nyheder.

»Alene det, at vi har kendskab til og diskuterer, at der gives statsborgerskab til en potentiel terrorist, det er jo fuldstændig alarmerende, og det bliver danskerne jo selvfølgelig nødt til at kende til og tage stilling til«, siger partiformand Kristian Thulesen Dahl (DF) til DR Nyheder og tilføjer, at han ikke tror, han ville blive »foruroliget«, hvis hans navn eget navn stod på listen.

Både Berlingske og Politiken har valgt at takke nej til annoncen.

»Vi vil gerne indrykke en annonce fra Dansk Folkeparti. Også med det synspunkt, som de har her med spørgsmålet om, vi skal overholde internationale konventioner eller ej. Det er jo et helt legitimt synspunkt, at det synes de ikke, at vi skal. Men det er ikke i orden at mistænkeliggøre 700 navngivne personer. Det er dét, vi reagerer på,« siger Politikens chefredaktør, Bo Lidegaard til DR Nyheder.

Dansk Folkepartis pressechef, Søren Søndergaard, forsvarer annoncen med, at oplysningerne i forvejen er offentligt tilgængelige og afviser, at man hænger uskyldige mennesker ud.

»Det mener Politikens chefredaktion eksempelvis. De vil ikke bringe annoncen af samme grund. Men det er jo regeringen, som hænger alt og alle ud. Det er jo ikke noget, vi har fundet på,« siger Søren Søndergaard til Ekstra Bladet og fortsætter:

»Listen med navne findes offentliggjort af regeringen i et lovforslag på Folketingets hjemmeside, og den har været genstand for debat i salen, hvor det her har været fremme under førstebehandlingen og i Indfødsretsudvalget.«

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook