Det skal kunne betale sig at arbejde, mener regeringen, hvis 'moderne kontanthjælpsloft' er blevet vedtaget.

Snart kan det betale sig for en kontanthjælpsmodtager at tage et arbejde ifølge regeringen.

Folketinget har torsdag eftermiddag vedtaget 225 timers reglen og det omstridte kontanthjælpsloft, der sætter en øvre grænse for, hvad modtagere maksimalt kan modtage i visse ydelser.

Forslaget har været meget omdiskuteret og er blevet justeret to gange undervejs i lovprocessen. Loftet skærer i den særlige støtte og boligstøtte, men ikke i selve kontanthjælpen.

Ifølge regeringen er der behov for et "moderne kontanthjælpsloft", for det skal bedre kunne betale sig at arbejde.

»Det her handler om første del af vores jobreform, anden del handler om at sætte skatten ned for folk, der er i arbejde. Nu er der en gevinst ved at påtage sig et job,« sagde beskæftigelsesordfører Hans Andersen (V) før vedtagelsen.

Skattereformen er ventet til efteråret.

Forslaget blev vedtaget med stemmer fra Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative. Partierne forventer besparelser på 530 millioner kroner, som skal bruges til skattelettelser ifølge aftaleteksten.

Allerede under valgkampen i sommer stod Venstre bag en kampagne med tallet "454.215", som er det, et ægtepar på kontanthjælp med tre børn årligt kan få i offentlige ydelser.

Argumentet var, at beløbet var så højt, at mange kontanthjælpsmodtagere ikke er motiverede nok til at finde et arbejde.

Oppositionens kritik går på, at loven vil medføre flere hjemløse og ramme handicappede. Desuden har rød blok kritiseret Dansk Folkeparti for at lægge stemmer til loftet.

Men det afvises af DF.

»Jeg forventer, at regeringen nu sammen med kommunerne får tjekket op på og rettet ind, hvis der er personer på kontanthjælp, der ikke kan arbejde. Så skal de placeres på andre ydelser.«

»Det er ikke rimeligt, hvis man er handicappet eller syg. Så skal man ikke være i kontanthjælpssystemet,« sagde Marlene Harpsøe (DF), formand for Beskæftigelsesudvalget, på talerstolen før vedtagelsen.

Det nye loft og 225 timers reglen træder i kraft 1. april og får virkning seks måneder senere 1. oktober for både eksisterende og nye modtagere.

Hovedpunkterne i aftalen:

* Ledige kan højst modtage offentlige ydelser på 80 procent af et lavtlønsjob til 17.700 kroner om måneden.

* Aftalen skærer i kontanthjælpsmodtageres særlige støtte og boligstøtte men ikke i børnerelaterede ydelser eller selve kontanthjælpen.

* Kontanthjælpsloftet berører også modtagere af integrationsydelse eller uddannelseshjælp.

* Kontanthjælpsmodtagere, der får deltidsarbejde, får lov at beholde en større del af arbejdsindkomsten selv.

* Et nyt 225 timers krav betyder, at alle kontanthjælpsmodtagere, der kan arbejde, skal præstere mindst 225 timers arbejde inden for et år, ellers beskæres deres ydelser.

* Personer med en meget begrænset arbejdsevne omfattes ikke af reglen. Det er den enkelte kommune, der konkret vurderer det.

* For ægtepar på kontanthjælp skal begge kunne dokumentere 225 timers arbejde inden for 12 måneder.

* Kontanthjælpsmodtageres ferie beskæres fra fem til fire uger.

* Regeringen regner med, at loftet bringer 700 "fuldtidspersoner" i arbejde. Til sammenligning er cirka 152.000 personer i øjeblikket på kontanthjælp.

* Det nye kontanthjælpsloft får virkning fra 1. oktober i år.