Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti vil sende flygtninge til ulande i lejre, som Danmark skal drive.
Martin Henriksen fra Dansk Folkeparti vil sende flygtninge til ulande i lejre, som Danmark skal drive. Foto: Jens Nørgaard Larsen

Mennesker på flugt fra verdens krige og konflikter bør straks sendes til Kenya eller et andet af verdens ulande, hvis de opnår asylstatus i Danmark.

Sådan lyder et krav fra Dansk Folkeparti til en ny eventuel borgerlig regering under ledelse af Lars Løkke Rasmussen (V).

Dansk Folkeparti vil gå langt for, at asylansøgerne ikke får fodfæste i Danmark, og mener derfor, at regeringen bør forsøge at indgå aftaler med lande i eksempelvis Afrika tæt på konflikterne om, at flygtninge med asylstatus kan blive fløjet dertil fra Danmark.

Som modydelse skal Danmark i stedet bruge bistandsmidler til at oprette og drive asyllejre i landet. Målet er, at Danmark slet ikke skal have udlændinge med asylstatus på dansk grund. Kun kvoteflygtninge skal ikke sendes af sted, mener partiet.

Dansk Folkepartis udlændingeordfører, Martin Henriksen, forestiller sig, at lejrene skal fungere under dansk kontrol med renlige forhold og adgang til medicin, mad og ordentlige senge at sove i.

»Jeg tror, at det med ét slag vil gøre Danmark ufatteligt uinteressant at søge asyl i, og derfor tror jeg, at asyltallet vil rasle ned, når de ikke kan få en opholdstilladelse i Danmark. Vi vil stadig leve op til vores forpligtelser om at hjælpe flygtninge, men vi vil bare gøre det på en anden måde,« siger Martin Henriksen.

Han mener, at Kenya er et eksempel på et land, som Danmark skal forsøge at indgå en aftale med.

»Det kan sagtens være et afrikansk land, et land i Asien eller i Mellemøsten. Hvis der er tale om somaliske flygtninge, er det mest oplagt, at vi tager os en diskussion om det her med Kenya. Hvis vi så får oprettet et center i Kenya, synes jeg, det er oplagt, at vi også sender andre flygtninge dertil,« siger Martin Henriksen.

Forslaget er Dansk Folkepartis seneste reaktion på, at regeringen nu forventer 20.000 asylansøgere til Danmark i 2014. På grund af blandt andet terrororganisationen IS’ fremmarch i Syrien og Nordirak ser asyltallet ud til at blive mangedoblet i år sammenlignet med f.eks. 2011, da omkring 3.800 asylansøgere kom hertil.

Kenya modtager flygtninge i forvejen

Kenya modtager i forvejen et større antal flygtninge fra det uroplagede Sydsudan, og det er uvist, hvordan Kenya vil forholde sig til Dansk Folkepartis forslag. Berlingske har forsøgt at få en kommentar fra Kenyas ambassade i Stockholm, men ambassaden har ikke svaret på Berlingskes henvendelse.

Dansk Folkeparti er inspireret af nye, stramme udlændingeregler i Australien, som den liberal-nationale regeringskoalition har indført. De australske myndigheder forsøger under hård kritik fra menneskerettighedsorganisationer at vende både med flygtninge rundt ude på havet, foretager behandlinger af asylansøgeres sager i f.eks. nabolandet Papua Ny Guinea og har indgået en aftale om, at asylansøgere kan blive sendt til Cambodja, hvis ansøgerne selv er indstillet på det.

Står det til Dansk Folkeparti skal asylansøgerne i Danmark ikke selv kunne vælge, om de bliver sendt ud.

Spørger man lektor Peter Starup fra Syddansk Universitet, der specialiserer sig i udlændingeret, bevæger Dansk Folkeparti sig således ind på et nyt »juridisk terræn«, men han vurderer ikke umiddelbart, at forslaget vil bryde med internationale forpligtelser eller konventioner.

»Det her er en helt speciel konstruktion, som jeg ikke har set før, men jeg ved ikke, hvad det skulle stride imod. I forvejen placerer man jo alle mulige asylansøgere rundt om i forskellige kommuner. Nu er det bare lidt længere væk. De skal selvfølgelig have den samme sikkerhed dér, hvor de bliver placeret, og de må ikke udsendes til forfølgelse,« siger Peter Starup.

Den vurdering er Amnesty International bestemt ikke enig i. Menneskerettighedsorganisationens kontor i Danmark advarer skarpt mod Dansk Folkepartis model.

»Hvis ikke du ringede om det, ville jeg ikke tro, at det var noget, som nogen foreslog for alvor. Kenya er et land, der selv slås med menneskerettighedskrænkelser og korruption. Særligt i forhold i flygtninge og asylansøgere kan vi se, at politiet fuldstændig vilkårligt anholder folk, går ind i lejrene og gennemtæver asylansøgere,« siger Amnestys juridiske konsulent Claus Juul og tilføjer:

»Hvis et af verdens rigeste lande laver en ordning, hvor man deporterer sine asylansøgere til et af verdens fattigste lande, fordi man ikke synes, man vil have dem i gadebilledet her – på et tidspunkt hvor borgerkrigen i Syrien kører – vil det med en meget stærk underdrivelse vække opsigt,« siger han.

V: Interessant forslag

I Folketinget skaber forslaget en ny skillelinje mellem de to mulige statsministerpartier efter næste valg. Venstre vil ikke give tilsagn om at støtte forslaget, men kalder det alligevel »interessant«.

»I Venstre har vi igennem mange år syntes, at vi skulle hjælpe flere flygtninge i nærområderne, og derfor er det her selvfølgelig et interessant forslag. Min bekymring kan gå på, om vi kan få lande til at påtage sig opgaven, men det må vi kigge på,« siger Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg.

Modsat Venstre mener Socialdemokraterne, at forslaget er direkte »uanstændigt«. Udlændingeordfører Mette Reissmann mener, at DFs plan er »helt ude i hampen«.

»Det sender et signal om, at det nærmest ikke er mennesker, vi taler om. Vi giver asyl til folk, der har behov for beskyttelsen, når den er nødvendig at give, men vi hjælper også i nærområderne. Vi skal ikke begynde at eksportere flygtninge rundt, som var de papkasser. Det er inhumant,« siger Mette Reissmann.

Dansk Folkepartis Martin Henriksen afviser protesterne over, at han vil give flygtningene en usikker fremtid ved at sende dem til lande, som krænker menneskerettighederne.

»Vi vil selvfølgelig forlange nogle garantier for, at deres myndigheder opfører sig ordentligt, og det tror jeg sådan set godt, at de vil være i stand til. Jeg har selv besøgt flygtningelejre i Kenya, og vi havde altså ikke skudsikker vest på,« siger han.Er der ikke en berettiget frygt for, at de lejre bliver under en standard, som vi kan være bekendt?»Det kan ikke blive fuldstændig som dansk standard. Men vi kan godt sige, at udgangspunktet er dansk standard, hvor der er adgang til lægebehandling med en dygtig læge med et rigtigt eksamensbevis. Men det kan godt være, at det ikke bliver hundrede procent, som hos en praktiserende læge i Danmark,« siger han.

 

Post by BT.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook