Dommere ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol skal ikke bestemme over dansk udlændingepolitik, lyder det fra Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet, Anders Vistisen, der med briterne som forbillede kræver et opgør med den indflydelsesrige domstol.
Regeringen har fået kritik for at være på kant med menneskerettighederne, når den ønsker at stramme asylpolitikken og først give flygtninge mulighed for familiesammenføring efter tidligst et år.
Flere organisationer, blandt andre Institut for Menneskerettigheder og Amnesty International, mener ifølge Jyllands-Posten, at Danmark risikerer at tabe en sag ved Menneskerettighedsdomstolen.
Men nu vil Dansk Folkeparti have indskrænket domstolens indflydelse på dansk lovgivning.
»Den måde, menneskeretsbestemmelserne fortolkes på, er så politisk, at det hører hjemme i Folketinget og ikke hos ikke-folkevalgte dommere i Menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg,« siger Dansk Folkepartis medlem af Europa-Parlamentet Anders Vistisen (DF).
Han mener, Danmark skal lade sig inspirere af den britiske regering, der vil gøre menneskerettighedsdomstolen i Strasbourg til et »rådgivende organ«. Det betyder, at Strasbourgs afgørelser ikke vil have direkte retsvirkning i Storbritannien uden parlamentets samtykke.
Hvis det kan lade sig gøre i Storbritannien, kan det også lade sig gøre i Danmark, mener Anders Vistisen.
»Den måde, Menneskerettighedsdomstolen fortolker retten til familieliv er meget vidtgående. Man sætter hensynet til, at udenlandske kriminelle har familie i Danmark over det faktum, at folk har begået alvorlige forbrydelser som for eksempel voldtægt og mord,« siger Anders Vistisen.
»Jeg mener, Folketinget skal kunne beslutte at udvise dybt kriminelle folk, uanset om de har familie i Danmark. Jeg mener også, det er op til Folketinget at bestemme hvilken udlændingepolitik, der skal gælder i Danmark, og sådan er det ikke i dag med den måde, man forstår menneskerettigheder på hos domstolen,« siger Anders Vistisen.
Han opfordrer Folketinget og regering til at »tage fløjlshandskerne af« og få genforhandlet blandt andet konventionerne omkring ikke-statsborgeres rettigheder og retten til familieliv, som han finder for vidtgående.
Socialdemokraternes retsordfører, Trine Bramsen (S), er til en vis grad enig med Anders Vistisen:
»Jeg kan følge ham så langt, at der også er situationer, hvor min retsfølelse krænkes, når Danmark eksempelvis bliver nødt til at give mennesker ophold, som vi mest af alt havde lyst til at få smidt ud hurtigst muligt,« siger Trine Bramsen.
»Men så skal man huske på, at menneskerettigheder også gælder for danskere i udlandet. Så begynder Danmark at gå på kompromis, så er alle andre lande også i deres gode ret til at gå på kompromis, når for eksempel danskere i udlandet anklages for noget, de ikke har gjort eller behandles i uoverensstemmelse med menneskerettigheder. Når det regnestykke gøres op, mener jeg ikke, det kan komme på tale, at vi skal bakke ud eller betragte menneskerettigheder som et tag-selv-bord, hvor man bare kan vælge til og fra,« siger Trine Bramsen.
