Efter at vanrøgtede hunde er fundet i hobetal i Danmarks andenstørste sag om dyremishandling, vil dyrevelfærdsordfører for Dansk Folkeparti, Karina Due, have, at domstolen bruger den strafferamme, som Folketinget har vedtaget – det mener hun nemlig ikke, at de gør nu.

I sidste uge blev mindst 61 vanrøgtede hunde fundet i Randers-området, hvoraf en del blev fundet døde i plastikposer.

»Den her sag er så forfærdelig. Der er noget ravruskende galt. Det er helt galt, at hundene blev hevet ud fra stedet i sække,« siger Karina Due til BT.

Derfor vil Karina Due gerne have, at domstolene udnytter den strafferamme, som Folketinget har sat omkring dyremishandling og vanrøgt. Det mener hun ikke sker nu, selvom Folketinget i juli 2016 vedtog en fordobling af straffen for vold, vanrøgt og andre former for dyremishandling, så strafferammen blandt andet steg fra et til to års fængsel og bøder fra 5.000 til 10.000 kroner for privatpersoner.

»Jeg tror, at staffen ville være høj nok, hvis dommerne faktisk udnyttede den ramme, vi har givet dem. Men jeg synes ikke, at dommerne dømmer hårdt nok. Det er et problem,« fortæller Karina Due.

Oplysning til forbrugerne om opdræt

Karina Due fortæller, at Dansk Folkeparti altid er klar til at hæve straffen på dyremishandling yderligere, men at det ikke er noget, som de vil foreslå lige nu. Hun mener, at hvis strafferammen blev udnyttet, så ville straffene have en præventiv effekt, og derfor skal det være første skridt. Så i stedet for at hæve straffen vil hun med sin folketingsgruppe diskutere andre tiltag, som kan tages i brug i kampen mod mishandling af især kæledyr.

»Jeg synes, det er en god idé med mærkninger på kenneler,« siger hun.

Mærkningen på kenneler skal fungere nogenlunde på samme måde som smiley-ordningen på restauranter, ifølge Karina Due. Det skal altså være tydeligere for hvalpekøberne, om kennelen lever op til de regler, der er på dyrevelfærdsområdet. Netop forbrugeren spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af de såkaldte hvalpefabrikker, som Dyrenes Beskyttelse kalder de uregistrerede hundeopdræt, hvor opdrætteren har mere fokus på profit og fortjeneste end dyrevelfærd.

Derudover mener Karina Due også, at oplysning til forbrugerne kan være vejen frem.

»En oplysningskampagne er også en god idé, for forbrugerne bliver også nødt til at tage noget ansvar og være opmærksomme på, hvor de køber hvalpe fra. Hvis du finder et tilbud på en racehund til halv pris og skal hente den på en tankstation, så er det nok fordi det ikke er helt godt. Forbrugerne skal være mere kritiske og opmærksomme på, hvor de køber hunde henne,« fortæller hun.

Politiet har anholdt en mistænkt i vanrøgt-sagen fra Randers-området, men vil ikke oplyse, om der er tale om en mand eller kvinde. Sagen er den andenstørste af sin slags herhjemme, kun overgået af en sag fra Sydsjælland i 2015, hvor 91 vanrøgtede hunde blev fundet.