Borgmestre vil have uddannelser flyttet ud af de store byer. DF og S erkender problem med centralisering.

København. Det er vigtigt at bevare de uddannelsestilbud, der er i provinsen i dag. Og også gerne oprette flere, så den lokale efterspørgsel efter arbejdskraft kan dækkes.

Det fastslår Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl, efter at borgmestre over for Jyllands-Posten udtrykker ønske om at flytte uddannelser ud fra de store byer.

- De peger på en problemstilling, der er reel nok, siger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det er dog ikke landspolitikerne, der bestemmer, hvor uddannelsesstederne vælger at placere sig, understreger han.

- Men centralt i vores bevillingssystem kan vi understøtte, at vi anerkender, at det koster lidt ekstra at have decentrale uddannelsessteder. Derfor skal der være et tilskud til det, siger DF-ordføreren.

Det er især erhvervsuddannelser og professionshøjskoler, DF mener bør ligge decentralt i landet.

For universitetsuddannelser er det nemlig afgørende, at der er et forskningsmiljø, understreger Jens Henrik Thulesen Dahl.

Socialdemokratiet er på samme linje.

Universiteterne er afhængige af et tæt forskningsmiljø. Men professionshøjskoler og erhvervsakademiker kan med fordel ligge mere spredt, mener uddannelsesordfører Mette Reissmann (S).

S er ligesom DF indstillet på, at uddannelserne skal have flere penge, så de i højere grad kan lægge afdelinger i provinsen.

Men Reissmann mener, at DF bærer en del af skylden for, at mange uddannelser i de mindre byer er lukket.

- Jeg kan godt forstå, at borgmestrene i vores landdistrikter er bekymrede over den affolkning, der sker ved at unge mennesker flytter hen imod byer, hvor der er uddannelsestilbud.

- Først og fremmest skal man ikke have så voldsomme besparelser på uddannelsesområdet. Det medfører afskedigelser, og at de små uddannelsessteder må lukke.

- Men de borgerlige partier med støtte fra Dansk Folkeparti har jo netop stemt for de her besparelser på uddannelsesområdet, siger ordføreren.

Regeringen har indført et generelt sparekrav, det såkaldte omprioriteringsbidrag, på to procent årligt i uddannelsessektoren. Erhvervsuddannelser og visse andre uddannelser er dog undtaget.

/ritzau/