Træt af Guldbrandsens julelege

DF kræver sandheden på bordet

Christoffer Guldbrandsen

Christoffer Guldbrandsens advokat hævder, at han har "utvetydig" dokumentation i form af en lydoptagelse for, at Jacob Winther lækkede oplysninger om jægersoldater i 2007. (Foto: Jeppe Michael Jensen/Scanpix) Se stort billede

Dansk Folkeparti kalder det utilstedeligt, at advokat ikke vil fremlægge båndoptagelse om den mulige læk af hemmelig mission i Irak fra Forsvarsministeriet.

Advokat Anders Néhmet har bare at lægge den båndoptagelse frem, som kan bevise, om forsvarsminister Søren Gades (V) presserådgiver Jacob Winther lækkede informationer om jægerkorpset til pressen eller ej.

Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen kræver en hurtig afklaring i sagen, hvor instruktør Christoffer Guldbrandsen har anklaget Jacob Winther for i 2007 at have lækket informationer om udsendelse af jægerkorpset til Irak.

- Hvis han har en optagelse, så kan han bede om at spille den for forsvarsministeren i fortrolighed. Og hvis han er utryg ved det, så kan han gå til udenrigspolitisk nævn og spille den for os, siger Søren Espersen.

Hvis båndoptagelsen findes, og den kan rense Jacob Winther, er der ingen grund til ikke, at Anders Nemeth ikke fremlægger den for offentligheden, understreger Espersen.

- Jeg skal ikke kunne sige om han er fuld af fup. Jeg siger bare, at der er julelege i gang. Og nu leger han den store mand, der sidder som en anden vorherre og ved det hele, siger ordføreren.

Oppositionen vil have en undersøgelse af hele sagens forløb. Senest har Socialdemokraternes leder, Helle Thorning-Schmidt, krævet svar. Men Søren Espersen afviser, at en undersøgelse er nødvendig.

- Det kunne være yndigt, hvis vi skulle gå og vente på det i 12 måneder. Han (Anders Nemeth, red.) hævder selv, han har nøglen til hele gådens opklaring. Så har han da værsgo at komme med den, eller også må han holde sin mund, siger han.

Advokat Anders Nemeth har afvist at fremlægge båndoptagelsen, fordi han hævder, der er andre personer på båndet, som vil kunne krænkes hvis båndet offentliggøres.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: