Ny aftale med Europol bedre end parallelaftale, mener DF
Ren jubel hos Dansk Folkeparti.
Det er reaktionen, på et udkast til en aftale med Europol, som Danmark har forhandlet på plads, og som skal godkendes af ministerrådet.
»Denne aftale er simpelthen bedre end den parallelaftale, vi ikke kunne få. Det er et flot resulatet, Lars Løkke & Co. har forhandlet på plads. Jeg kan slet ikke få armene ned,« lyder det begejstret fra DFs EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth.
Udkastet som justitsminister Søren Pape Poulsen (K) afleverede til Folketinget onsdag, svarer til det samarbejde, som Danmark i december 2016 fik stillet i udsigt. Aftalen skal underskrives inden 1. maj, så Danmark stadig kan samarbejde med Europol.
Sidste efterår så det ellers ud til, at være særdeles vanskeligt at få en aftale hjem. EU havde travlt med alt muligt andet, flygtningeproblemer, gældsatte Middelhavslande og Brexit, hed det sig.
»Udfordringen er, at andre tænker, at her har danskerne gjort det svært for sig selv. Det er min opgave - og det arbejder jeg også benhårdt på - at løse den udfordring. Jeg prøver at tilvejebringe en forståelse for, at selv om vi har stemt nej, vil vi gerne være med i Europol. Det kræver selvfølgelig nogle kommunikative evner,« lød det spidst fra statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i september.
Men i december kom EU med sit tilbud om en Europol-aftale til Danmark, som nu er forhandlet på plads. Vi får en tættere tilknytning til det fælleseuropæiske politisamarbejde end Norge, og vi får bl.a. adgang til oplysningerne i det såkaldte EIS, hvor vi hver dag søger efter beviser og personbeskrivelser 250 gange. Det sker ved at Danmark har forbindelsesofficerer i Europols hovedkvarter i Haag - som i dag - og samtidig vil Europol udstationere dansktalende forbindelsesofficerer, formentlig i Danmark..
»Parallel-aftalen lignede det, Norge har, og nu får vi en tættere tilknytning. Det eneste, vi ikke er med i, er, at vi ikke har stemmeret i Europols bestyrelse. Men vi sidder med ved bordet, og der har faktisk aldrig været stemt i bestyrelsen, hvor Danmarks stemme har været udslagsgivende,« siger Kennet Kristensen Berth.
Søren Pape Poulsen siger til Ritzau:
»Jeg er glad for, at der nu ligger et udkast til en aftale med Europol, som kan sikre, at dansk politi er tilknyttet det tætte, operative samarbejde med Europol efter 1. maj.«
Danmark får ikke samme tætte forhold til Europol som i dag, understreger justitsministeren.
»En særaftale kan ikke sidestilles med det medlemskab af Europol, som vi har i dag. Men aftalen vil sikre, at dansk politi fortsat vil være en del af verdens største netværk af politifolk i Haag. Og dansk politi vil på den korte bane kunne få adgang til de oplysninger, som deles gennem Europol, så vi kan bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet og terrorisme,« siger han.
FAKTA:
December 2015: Folkeafstemning om retsforbeholdet, et af de fire danske forbehold i forhold til EU
Danmark fik ved indgåelsen af Lissabon-traktaten i 2009 forhandlet sig til en tilvalgsordning på EUs retlige- og indre samarbejde. Det danske retsforbehold har dog forhindret regeringen i at gøre brug af denne, og derfor blev der indkaldt til en folkeafstemning om afskaffelse af forbeholdet.
Folkeafstemningen forkastede lovforslaget, idet 53,1 pct. stemte "nej"
Inden afstemningen fremhævede DF flere gange, at en ny folkeafstemning kunne være løsningen, hvis det viste sig umuligt at forhandle en parallelaftale.
Maj 2016: DF afviser at ny folkeafstemning er en god idé, da et ’ja’ her samtidig vil betyde, at Schengen-grænsesamarbejdet vil blive overstatsligt for Danmark.
Oktober 2016: Det kan ikke lade sig gøre at lande en dansk parallelaftale med EU om fuld deltagelse i Europol, konkluderer den danske regering,
December 2016: Lars Løkke Rasmussen præsenterer en konkret skitse til en dansk særaftale om fortsat tilknytning til Europol. Han vil ikke udelukke at man skal spørge danskerne igen.
December 2016: EU tilbyder Danmark en Europol-aftale, som giver os en tættere tilknytning end Norge.
