I sommer fik tidligere socialminister Manu Sareen den slags et-to-kombinationer, der kan sende enhver politiker i tovene.

Først mistede han sin ministerpost til den borgerlige regering, som vandt valget, og dagen efter, da stemmerne var endegyldigt talt op, stod det også klart, at han ikke havde fået stemmer nok til at komme i Folketinget.

Ida Auken nuppede med mere end 10.000 personlige stemmer de Radikales eneste mandat i Københavns Storkreds, og Manu Sareen besluttede sig samme dag for, at det nu var helt farvel til politik.

»Jeg kan ikke forestille mig et liv i politik igen. Lige nu kan jeg simpelthen ikke forestille mig det. Jeg har så meget lyst til at prøve noget nyt,« sagde den detroniserede minister til Politiken.

Det var dengang.

Små 230 dage senere var »aldrig mere politik« forduftet, og onsdag aften kunne Sareen på sin Facebook annoncere sin tilbagevenden.

»I slipper ikke for mig,« lød det i opslaget, hvor eksministeren også forklarede sine bevæggrunde.

(Artiklen fortsætter under opslaget)

Dagen efter sit Facebook-opslag fortæller Sareen, at det også er andet end genindførelse af fattigdomsydelser, asylstramninger og flygtningeannoncer, som har trukket ham tilbage. Flygtningekrisen har nemlig splittet befolkningen, mener han.

»Jeg må helt klart indrømme, at jeg ikke i min vildeste fantasi havde forestillet mig en befolkning, som er så splittet på det område her og så polariseret,« siger han og uddyber:

Den tredje vej

»Og det er jo ikke kun befolkningen, der er det, det jo hele debatten, der også er voldsomt polariseret. Det virker lidt som, at den ene gruppe står og råber »vi er flove over at være danskere«, og den anden gruppe råber »vi skal stramme mere«. Der må bare være en tredje vej. Jeg kunne godt tænke mig at bidrage til, at der kom nogle løsninger. At der bliver bygget bro,« lyder det fra eksministeren.

Du sagde i sommer, at du ikke kunne forestille dig et liv i politik igen. Kan du stadig genkende den Manu Sareen?

»Jamen, sagtens. Og sådan havde jeg det på det tidspunkt, da jeg blev spurgt,« siger Manu Sareen og referer en samtale med en veninde som sit argument for, at det er muligt at skifte holdning til tingene.

Det ærlige svar

»Efter hun havde født sit første barn, blev hun spurgt, om hun ikke skulle have et barn mere. Der sagde hun, at hun skulle i hvert fald aldrig have et mere, og det har hun så fået alligevel i dag. Når man bliver spurgt, skal man svare ærligt, og det var mit ærlige svar dengang.«

Du har også sagt, at »den politiske kultur har helt klart slidt mig ned til sokkeholderne,« ligesom du har sagt, at man går  efter manden og ikke så meget efter bolden. Men det er vel det samme politik, du vender tilbage til?

»Jo, men der håber jeg selvfølgelig også på, at jeg kan ændre tingene, for retorikken er ikke blevet et hak bedre, og der har været masser af eksempler på, at folk ikke taler pænt til hinanden bare de seneste uger. Det er ærligt talt ikke til at holde ud.«

»Der er bare en grund til, at folk ikke har stor tillid til politikere. Og journalister, beklager.«

Det er okay.

»Jo, men det er da helt vildt, ikke? Det blev jeg endnu mere mindet om, da jeg sad og så Clement her forleden. Der burde næsten stå, at det var uegnet for børn, inden programmet blev vist,« siger Manu Sareen med henvisning til DR2-programmet »Vi ses hos Clement« søndag, hvor socialdemokraternes formand, Mette Frederiksen, og vært Clement Kjersgaard søndag var i verbal - og siden meget omtalt - infight.

Men du har vel selv bidraget til den kultur, da du var på Christiansborg... og er det så en anden Manu, der denne gang...

»Nej, stop, stop, stop. Jeg afbryder dig lige. Hvis du synes det, så vil jeg godt høre, om du kan finde et eksempel på det. Og jeg vil næsten godt udfordre dig til at finde et eksempel, hvor jeg sviner andre til. Det kan du ikke. Det er en af grundene til, at jeg lavede de der dogmer for mange år siden,« siger Manu Sareen.

Eksministerens dogmner findes ganske rigtigt, og det første bud lyder; »Jeg går efter bolden, ikke efter personen, og bruger ikke min tid på at hænge andre politikere ud.«

Så for dit egen vedkommende skal du ikke gøre noget anderledes?

»Jeg vil gerne omtale politiske modstandere med respekt. Jeg synes, vi har et ansvar over for de danskere, der har sat et kryds ved os, og vi har et ansvar for, at vi giver demokratiet videre i en rigtig indpakning.«

Alternativet?

Du har sagt i et interview, at »der er en frygtelig politisk kultur. Det har Alternativet i den grad ret.« Du overvejede ikke at melde dig under Uffe Elbæks faner?

»Jeg har været medlem af de Radikale i 15 år, og når man får muligheden for at stoppe og tænke sig om, så gør man sig da nogle tanker omkring om, hvorvidt man er det rigtige sted. Det har jeg da også gjort. Men det, jeg har kunnet mærke, er, at jeg altid lander på, at jeg er radikal.«

Som Sareen har forklaret, er det flere ting, som fik ham tilbage på det politiske spor, men det var et brev, han modtog med posten onsdag, som endegyldigt fik ham til at træffe sin comeback-beslutning.

Dråben

En gruppe danskere mener nemlig, at homovielser er grundlovsstridige, og gruppen har nu indkaldt den tidligere kirkeminister som vidne i en sag, hvor staten stævnes for vedtagelsen af loven i 2012.

»Det var ikke kun dråben. Det var det vandfald, der gjorde, at jeg ville tilbage og kæmpe for mangfoldighed og frisind,« siger Manu Sareen.

»Jeg snakkede med en af mine venner, kunstneren Marco Evaristti - ham med guldfiskene. Jeg har set ham en del, og vi har reflekteret over livet, og han sagde til mig, »hey, du skal stille op for pokker«, men jeg havde tænkt, at jeg ville holde en længere pause. Langsomt blev jeg dog mere og mere sikker, og da jeg modtog det brev i går, så var jeg bombesikker«

Så dem, der gerne vil stævne staten og dig, har i virkeligheden lige bragt dig tilbage i politik?

»Det havde jeg slet ikke tænkt over. Det er jo absurd, at det er dem, der har bragt mig tilbage, hvor de ikke vil have, jeg skal være. Det er langt ude.«