Han blev politisk aktiv som helt ung. Som murerlæring arbejdede han for fagforeningen 3F, men politisk lå hans politiske engagement i begyndelsen på den aller yderste venstrefløj hos Danmarks Kommunistiske Parti.

Siden tog Mattias Tesfaye turen over Enhedslisten til SF, hvor han en kort overgang var partits næstformand. Under formandsopgøret i 2012 mellem Astrid Krag og Annette Vilhelmsen støttede han Krag, og i den hektiske tid efter formandsvalget sprang han ud som socialdemokrat.

Om 23 dage går han for første gang til valg som socialdemokrat.

Ingen tvivl om, at Mattias Tesfayes er rød, og at hans hjerte ligger til venstre.

Men hvis Mattias Tesfaye skulle sætte krydset hos en politisk modstander, ville han gå i den helt anden grøft. Tesfaye er nemlig ikke bleg på at pege på en borgerlig politiker, som han har stor respekt for.

En mand, som han kalder »en kreativ fyr.«

Se hvem i denne video.

Gennem hele valgkampen spørger vi på bt.dk en række kendte politikere, hvem de ville stemme på, hvis det utænkelige skulle ske, at de skulle få lyst til at sætte deres kryds ved en kollega fra et andet parti eller fra den helt anden blok. Hvem ville de pege på, hvis de fik lov at sætte »et forbudt kryds«.

Det er der kommet en række sjove og overraskende svar ud af. Følg med her på bt.dk hver dag i valgkampen.