Han er næstformand for Venstre. Valgt for Danmarks liberale parti i Herning-kredsen og har titler som skatteminister, bankassistent og gymnastiktræner stående på cv’et. Han er far til tre drenge, vild med blues og Ramus Seebach og har en gammel kærlighed til fodboldklubben Liverpool.

Han har været medlem af Venstre, siden han var 17 år, og den 18. juni kandiderer han til at blive medlem af tinget for femte gang.

Ingen tvivl om, at Kristian Jensen stemmer ’blåt’.

Men hvis han skulle stemme på en politiske modstander, ville han vælge en kollega fra den diametralt modsatte side af salen, som han har stor respekt for. En kvinde, som han kalder både »varm« og »ærlig.« »Et af de mennesker, jeg holder aller mest af i politik.«

Se hvem i denne video. Og husk at se videoen helt til ende. Der er nemlig en overraskelse til sidst.

Gennem hele valgkampen spørger vi på bt.dk en række kendte politikere, hvem de ville stemme på, hvis det utænkelige skulle ske, at de lyst til at sætte deres kryds ved en kollega fra et andet parti eller fra den helt anden blok. Hvem ville de pege på, hvis de fik lov at sætte »et forbudt kryds.«

Det er der kommet en række sjove og overraskende svar ud af. Følg med her på bt.dk hver dag i valgkampen.

Se også: Det Forbudte Kryds: Se hvilken politisk modstander Mattias Tesfaye ville stemme på.