Søs Marie Serup
Søs Marie Serup Foto: NIels Ahlmann Olesen

En kvindelig majestæt, en kvindelig formand for Folketinget, ni kvindelige ministre ud af 22, tre kvindelige departementchefer ud af 19, seks af 19 dommere i Højesteret er kvinder, tre kvindelige partiledere ud af ni. Og de tre seneste EU-kommissærer fra Danmark har været kvinder. Der er ikke komplet lighed mellem kønnene, men det ser ikke så skidt ud med ligestillingen i den formelle top af det danske samfund her på Kvindernes International Kampdag.

Der skal nok helt af sig selv komme flere kvindelige højesteretsdommere, for kvinder har overtaget jurastudiet. Departementchef-holdet vil også se anderledes ud om føje år, for på afdelingschefniveau er der mange kvindelige talenter på vej op i centraladministrationen, man må dog undre sig over, at det vækstlag først er der nu. Ledere i staten bør være eksempler for ledere alle andre steder.

I toppen af erhvervslivet går det også fremad, men ikke så hurtigt, som man kunne have håbet. Den samlede andel af kvindelige CEO’s (topchefer) er stigende. Og ifølge Økonomisk Ugebrev opfylder 40 af top-100 virksomhederne i Danmark målsætningen om kvinder i bestyrelsen, men det er faktisk på direktionsniveau, man kan gøre mest, for at udvide fødekæden til bestyrelserne. Mange oplever dog stadig et glasloft.
Vi har haft den første kvindelige statsminister (Thorning), udenrigsminister (Espersen) og forsvarsminister (Lillelund Bech) og en overgang var der så mange kvindelige partiledere, at man kunne spøge med, at det var drengene mod pigerne. Der er derfor meget få “første kvindelige”-hædersbånd at bryde igennem i toppen af samfundet. Nu handler det om “staying power” (evnen og viljen til at bide sig fast).


Hvis målet er numerisk lighed, er vi der ikke endnu, men hvis vi tæller i lige muligheder, er der noget, der tyder på, at toppen af samfundet nu officielt kan erklæres åbent for kvinder! Hvis man vil bruge sine kræfter på de områder, der trænger mest til noget power på Kvindernes Internationale Kampdag, så er det altså ikke toppen af samfundet, men nærmere bunden og midten. I bunden finder vi bl.a. etniske kvinder for hvem debat om friblødning ligger uendeligt langt nede af prioriteringslisten over ligestillingskampe, der skal vindes. Og i midten finder vi alle de kvinder, som stadig trækker det tungeste læs med børn og hjem - og som halter bagefter med løn og pension. Men i toppen er det tid til at se på glasloftet som den udvalgte frelser Neo fra filmen The Matrix lærer at se på en ske: “There is no spoon” (der er ingen ske).

SMS

Hitter på Facebook