Regeringen er nu klar med 50 forslag til vækstinitiativer, som blandt andet skal skabe mere liv i Danmarks yderområder. En lempeligere planlov, lettere adgang til bredbånd, mere effektiv byggesagsbehandling og større tilskud til øfærgedriften er blandt tiltagene. Venstre kalder det »en opfejning af krummer«.

Statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) præsenterer nu rammerne for en af sine sidste store politiske skud i bøssen inden det kommende folketingsvalg.

Med 50 forskellige initiativer fordelt inden for seks forskellige temaer vil regeringen særligt forsøge at sparke mere gang i væksten i landets yderområder. Udkantsplanen indeholder nye lempelser af planloven, så det eksempelvis bliver nemmere at udbygge en landejendom, hvis den ligger i en landzone samt forbedringer af den kollektive trafik i yderkommunerne, som særligt skal gavne pendlere.

»Det handler om, at væksten skal komme hele Danmark til gode. Det skal ikke være sådan, at det er de store byer, som får al væksten. Derfor handler tre af de seks overskrifter om yderkommunerne i Danmark. Vi har samlet 50 forslag – stort og småt <saxo:ch value="226 128 147"/> som vi har samlet op i samtaler med mange rundt omkring i landet,« siger Helle Thorning- Schmidt til Berlingske.

Efter længere tids kritik af lange ventetider tilgodeses virksomheder, borgere og byggebranchen eksempelvis med mere lempeligere regler for byggesagsbehandling. Byggesagerne skal ikke længere håndteres af kommunerne, men vurderes af en ny instans. Der skal også være nemmere adgang til såkaldt crowdfunding for iværksættere, og det skal i højere grad være muligt at flekse mellem helårsbolig og fritidsbolig i landdistrikterne. Desuden indeholder pakken ifølge Berlingskes oplysninger bedre adgang til bredbånd i udkantsområderne og et større tilskud til færgedriften til Danmarks mindre øer.

Statsministeren er særdeles fåmælt om den samlede volumen af væksttiltagene. Hun afviser at løfte sløret for den samlede størrelse af pakken, finansieringen, antallet af nye arbejdspladser eller indholdet af samtlige 50 initiativer, som vil komme dryppende i den kommende tid.

»Det er en blandet landhandel af ting, som ikke koster noget, fordi det er en form for afregulering, og så ting, som koster noget,« siger Helle Thorning-Schmidt, som forklarer, at de samlede initiativer udgør en »pakke«.

Mens regeringens to tidligere vækstpakker fra forårene 2013 og 2014, hvor blandt andet selskabsskatten blev lettet, har haft svulstige undertitler som »Stærke virksomheder, flere job« og »Danmark helt ud af krisen«, så har regeringens nye vækstinitiativer slet ikke noget navn, lyder det fra Thorning.

»Næh, det har ikke rigtigt noget navn. Det er regeringens vækstinitiativer fordelt på seks temaer,« siger hun.

Flere gange undervejs må statsministeren sågar understrege, at vækstinitiativerne slet ikke tåler sammenligning med de tidligere vækstpakker målt på indhold.

»Jeg har sagt meget tydeligt, at det ikke er stort som i de andre vækstpakker økonomisk. Det er ikke skattelettelser i den størrelsesorden. Slet ikke,« lyder det.

Det står dog klart, at flere af de initiativer, som regeringens politiske modstandere har efterspurgt, ikke bliver en del af pakken. Ud over de begrænsede skatte- og afgiftslettelser indeholder pakken ikke udflytning af statslige arbejdspladser til provinsen, sådan som Venstre eksempelvis har foreslået ved blandt andet at flytte Geodatastyrelsen til Aalborg.

Thorning ønsker heller ikke at kommentere oplysninger om, at vækstinitiativerne blandt andet skal finansieres af en afskaffelse af den såkaldte formueskattekurs, som familievirksomheder igennem årtier har brugt til at værdisætte unoterede aktier ved et generationsskifte. Forslaget, som Dagbladet Børsen har omtalt, vil i praksis gøre det dyrere at foretage et generationsskifte i virksomheder.

»Jeg vil ikke gå yderligere ind i det nu,« siger Thorning.

Blandt Thornings nærmeste konkurrenter til regeringsmagten er man særdeles skeptiske over for planen. Venstres næstformand, Kristian Jensen (V), mener, at det er »for lidt og for sent«.

»Det lyder mest af alt som en opfejning af krummer. Vi kan se, at vores virksomheder er pressede på deres konkurrenceevne, og derfor mener vi, at der skal tages mere grundlæggende fat. Med det her får vi ikke taget fat i de skatter og afgifter, som er alt for høje,« siger Kristian Jensen.

»Vi er optaget af, at der bliver skabt flere arbejdspladser. Vel at mærke i hele landet – ikke kun i København. Derfor lyder det som om, der er gode takter i regeringens udspil,« siger SFs formand, Pia Olsen Dyhr (SF).

Hos kommunerne er der også forsigtig optimisme. KL-formand og borgmester i Kalundborg Martin Damm (V) roser regeringen for at komme med så mange initiativer.

»Jeg vil ikke komme med stilkarakter til en vækstpakke, jeg slet ikke har set. Men ved at lempe planloven får vi noget, vi har bedt om. Om vi så synes, det er nok, må vi vente med at se, til vi ved, hvad der kommer på bordet,« siger han.

Helle Thorning understreger, at hun i den kommende tid vil orientere alle Folketingets partier om initiativerne, og at regeringen vil indkalde til drøftelser om flere af elementerne.

»Jeg tror ikke, at vi kan nå det på den her side af sommerferien, for der er regler for, hvornår man må lægge lovgivning frem, men det må vi så lave i efteråret,« siger hun.

Spørgsmål: Kommer det her til at blive en affyringsrampe til et valg?

»Nej, det er det ikke. Jeg sagde i min nytårstale, at vi ville komme med nogle vækstinitiativer. Det gør vi så nu.«

Spørgsmål: Men er der enkelte af de 50 initiativer, hvor du allerede nu vil sige: Jeg vil kun være statsminister, hvis det bliver gennemført?

»Nej, det er der ikke. Jeg tror faktisk, at de fleste vil synes, at det her er nogle meget gode og vigtige initiativer.«

Spørgsmål: Kommer du til at blive endnu mere konkret om, hvad danskerne får, hvis du får fire år mere i Statsministeriet?

»Vi er meget konkrete, for vi siger, hvordan økonomien hænger sammen. Vi siger, hvad der er råd til, hvert eneste år. Vi siger sådan set også, hvad vi vil bruge en stor del af pengene på. Det er sundhed som det aller-allervigtigste.«

Spørgsmål: Og hvornår er det, du udskriver valget?

»Det er et godt spørgsmål. Valget kommer, når det kommer.«