Med blikket rettet mod historiebøgerne tror regeringen, at en stor del af de dagpengetruede selv vil finde et job, inden de falder ud af dagpengesystemet til januar. A-kasser er bekymrede.

De danskere, der står til at miste dagpengene til januar, burde med udsigten til en væsentlig lavere ydelse vælte fra ledighed og over i job. Præcis som det skete, da dagpengeperioden blev afkortet fra syv til fem år i 1998, og især da den i nullerne afkortedes fra fem til fire år. Men effekten, som regeringen også baserer sin redningsplan for de dagpengetruede på, ser pludselig ud til at udeblive. Det skriver Berlingske.

En rundringning, som avisen har foretaget, viser, at ganske få af de dagpengemodtagere, der mister dagpengene allerede til januar, kommer i arbejde i disse uger. I denne uge står 340 af a-kassen ASEs medlemmer til at falde ud af dagpengesystemet i januar. I uge 44 var tallet 351. Det betyder, at blot 11 medlemmer har afmeldt dagpengene i den mellemliggende periode.

Hos landets største a-kasse, 3FA, ser det ikke meget bedre ud for de medlemmer, der falder ud af dagpengesystemet til januar. I uge 42 var cirka 17 af 100 kommet i job, men på fire uger er det blot steget til cirka 25 af 100.

Cheføkonom i 3FA, Anita Vium Jørgensen, kalder afgangsraten bekymrende.

- Hvis det fortsætter i det her tempo, kommer vi til at stå med et problem. Det er ikke en tilfredsstillende, siger hun til Berlingske.

Mens 3F arbejder på at redde de medlemmer, der falder ud i januar, oplever de samtidig, at der hele tiden kommer nye til. Flere medlemmer, der bliver ledige netop nu, har nemlig opbrugt store dele af deres dagpenge tidligere, og står til at miste dem igen allerede i januar.

HKs a-kasse ser samme tendens.

- Vi ser mere pessimistisk på det nu, siger direktør Bo Gatzwiller til avisen.

På jobcentrene i København oplever jobcenterchef Michael Kornager også den negative udvikling:

- Det er svært, det erkender jeg klart. Vi skal op på et højere tal, for det er lige om lidt, det kommer til at ske for alvor.

Virkeligheden rokker dermed ved én af de to grundpiller i regeringens indsats over for de dagpengetruede, hvor akutjobpakken kombineret med de dagpengetruedes egen iver efter at finde job, er de to bærende elementer. I forbindelse med akutjobpakken vurderer regeringen, at 20.000 mister dagpengeretten i første halvår af 2013. Hvis pakken skaber de forventede 12.500 job, og de resterende 7.500 kommer i arbejde af egen drift, har regeringen det, som finansminister Bjarne Corydon (S) kaldte en »hel og dækkende løsning«.

Men det slår den lave afgangsrate fra dagpengene nu yderligere tvivl om, mener direktøren for a-kassernes Samvirke, Verner Sand Kirk.

- Afgangsraten er bare væsentlig lavere under en økonomisk krise. Regeringen ser for positivt på det, siger han til Berlingske.

Hos a-kasserne er der generelt fortsat større håb end tro på akutjobpakkens effekt. Som Berlingske har fortalt, rammer akutjobbene forbi de dagpengetruedes kvalifikationer.

Med finanslovsaftalen for 2013 fik Enhedslisten forhandlet et sikkerhedsnet for de dagpengetruede på plads. De, der falder ud i første halvår af 2013, får en ydelse svarende til kontanthjælp, hvis de siger ja til efteruddannelse. Partiets finansordfører, Frank Aaen, mener, at regeringen under forhandlingerne konstant overvurderede, de dagpengetruedes evner til selv at finde et job trods krisetid.

- Der var to skoler. Den ene sagde, at hvis man ikke opretholder pisken, så gider folk ikke søge et arbejde. Til det sagde vi, at der jo ikke er nogle job. Den anden skole sagde, at problemet skulle løse sig selv, først med akutpakken og så med akutjobpakken oveni. Men så var problemet også løst. Det viser de her tal jo, at det ikke er, siger Frank Aaen.

Socialdemokraternes medlem af Beskæftigelsesudvalget, Pernille Rosenkrantz-Theil, afviser, at regeringen skulle have overvurderet effekten af de dagpengetruedes mulighed for selv at gå ud at finde et arbejde.

- Det er jo præcis derfor, at vi har oprettet muligheden for akutjob. Hvis vi troede, at folk, der mister dagpengeretten, selv ville finde et arbejde, var der ingen grund til at lave de ting, vi laver, siger hun og understreger, at der netop nu oprettes 100 akutjob om dagen mod de nødvendige 70.

- Det er den gode nyhed, siger hun til Berlingske.