KØB PLUS!

Derfor vil partifæller smide Johanne ud af Folketinget

Hvis statsminister Helle Thorning-Schmidt udskriver folketingsvalg efter Enhedslistens årsmøde i april 2015, så kan Johanne Schmidt-Nielsen ikke genopstille til Folketinget

Enhedslistens rotationsprincip indebærer, at medlemmer af Folketinget ikke kan opstille som kandidater ved det årsmøde, hvor de har siddet syv år i Folketinget. Og den regel vil Johanne Schmidt-Nielsen falde for ved årsmødet i 2015.

Nu foreslår Enhedslisten i Gladsaxe, at partiet beslutter en ændring til vedtægterne, så reglen bliver sat ud af kraft i 2015.

- For os handler det ikke om at redde Johanne, men det er en bivirkning som er okay. Det kan ikke skade Enhedslisten, lyder det pragmatisk fra Flemming Holst fra Enhedslisten i Gladsaxe.

Her er smuthullet der kan sikre Johanne en ny periode på Borgen

Johanne Schmidt-Nielsen opnåede 47.000 personlige stemmer ved sidste valg til Folketinget og partiet har oplevet markant fremgang med hende i spidsen.

DELTAG I DEBATTEN UNDER ARTIKLEN

Afstemning

Derfor kan forslaget opfattes som pragmatikernes udfordring af idealisterne hos Enhedslisten, selvom Flemming Holst forklarer den uskyldsrene hensigt med forslaget.

- For os handler det om, at det skal være Enhedslisten og ikke statsministeren, der skal bestemme, hvilke kandidater, vi stiller med ved et kommende folketingsvalg. Når vi nu ved, at statsministeren skal udskrive valg til afvikling senest 14. september 2015, så vil det være svært for os at nå at bygge nye kandidater op til valgkamp, hvis de først bliver valgt i april 2015, siger Flemming Holst fra Enhedslisten i Gladsaxe.

Afdelingen foreslår, at vedtægterne ændres, så årsmødet ikke skal igennem urafstemning om spidskandidater, hvis årsmødet holdes mindre end 6 måneder før der er krav om Folketingsvalg.

En af de politikere, der selv har været ramt af rotationsprincippet er Søren Søndergaard, der i dag sidder i EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU.

- Jeg er 100 pct for rotationsprincippet. Hvis vi ikke havde haft det princip, så havde vi stadig haft de gamle nisser siddende på Borgen. Udover at det skal forhindre de gamle i at gro fast, så har det også den fordel, at man kan komme ind og give den en skalle i en periode, fordi man ved, at der er en bagkant, siger Søren Søndergaard.

Han hører dog selv til Gladsaxekredsen og bakker op om afdelingens forslag i denne særlige situation.

Men partifællerne er generelt ikke indstillet på at gå på kompromis med idealerne for at holde hånden over Johanne.

- Jeg mener, at vores regler er sunde og gode. Dem ønsker jeg ikke at ændre på. Det er vigtigt, at vi får en udskiftning af vores folketingsgruppe, siger han kulturordfører, Jørgen Arbo-Bæhr til tv2.dk.

Ordføreren mener ikke, at Enhedslisten skyder sig selv i foden ved at bevare en regel, der potentielt kan sende partiets suverænt største stemmesluger ud.

- Det synes jeg faktisk ikke. Det tvinger os til at finde nye talenter, der også sluger stemmer. Og så håber jeg da, at folk stemmer på partiet for politikkens skyld, og at de derfor også vil fortsætte med det, siger Arbo-Bæhr til tv2.dk.

Heller ikke Susanne Flydtkjær, der sidder i partiets hovedbestyrelse, ønsker at ændre reglerne for rotation. 

- Jeg synes, vi har nogle fine rotationsregler, og dem kan jeg ikke se nogen grund til at ændre. Det er et sundt princip, at man ikke skal være levebrødspolitiker, men skal ud i virkeligheden også. Samtidig giver reglen flere muligheden for at være en del af demokratiets maskinrum, siger hun til tv2.dk.

Johanne Schmidt-Nielsen afviser selv at kommentere forslaget. Men hun har tidligere udtalt sig om rotationsprincippet til Altinget.dk: 

- Der er bred opbakning til rotationsreglen i partiet, for det betyder, at vi får en løbende udskiftning i Folketingsgruppen. Det er klart, at når man har en rotationsregel, så betyder det, at man en gang imellem skal udskifte nogen, som mange folk er glade for, og som mange folk kender. Men til gengæld betyder det, at de folk, der sidder i vores folketingsgruppe ikke bare er levebrødspolitikere. Dem er der nok af i dansk politik.

Hvor stor betydning mener du, at Johanne Schmidt-Nielsen har for Enhedslistens succes?

Deltag i debatten herunder. De bedste indlæg bliver bragt i BT torsdag

Læs også:

Din kommentar

Kommentarer

Johanne fra Enhedslisten

Skrevet af winnie pedersen, Onsdag den 20. februar 2013, 14:43

Endelig begynder Enhedslisten at få mange stemmer. Det er da Johannes Schmidt-Nielsens ære. Så kom nu og vær lidt smidige og skrot jeres rotationsprincip. Jeg tror at der sidder nogle gamle betonner og ikke under de unge den succes de har. De unge mennesker i enhedslisten gør det aldeles strålende, så lad dem fortsætte. Hvis nogle at de ældre kommer til går det tilbage for fuld musik. Der er for meget beton og for lidt politik.

Succes ?

Skrevet af Tom c, Onsdag den 20. februar 2013, 14:42

Hun fører jo blå politik.

Gid alle partier var så modige, så slap vi for uduelige levebrød

Skrevet af Molsen, Onsdag den 20. februar 2013, 14:28

Jeg stemte på EL ved sidste valg og har ikke et eneste sedund fortrudt det.

Johanne er en super dygtig politiker, hun ved, hvad der sker i den virkelige verden, selvom hun selv sidder bag borgens beskyttende mure.

Uanset hvad kan EL regne med min stemme, de har mange dygtige folk, og det skader ingen politikere at bevæge sig ud, hvor jungleloven hersker. Gid alle partier var så modige, så slap vi for uduelige levebrødspolitikere.

Ja principper gælder sålænge de ikke rammer en selv.

Skrevet af Jan, Onsdag den 20. februar 2013, 14:28

Ja, så viser de deres sande ansigt. Uha i starten måtte de ikke have ansigt på plakaterne, men da de fik de kønner piger, så blev den regel ændret. Nu sidder hun og er stemmesluger, så ændres reglen også. ligesom Lenin, som jo kæmpede for arbejderne, han indførte så Gulag (slå det op). De er ekstremister, men har nu fået en køn facade udaftil, og det virker! Siær når man lover guld og grønne skove til flertallet, nemlig de arbejdsløse og offentligt ansatte.

Øjebæ?

Skrevet af Knud Madsen, Onsdag den 20. februar 2013, 15:08

Ville det ikke også være øjebæer af rang, hvis Elendighedslisten overplastrede Danmark med plakater, hvor f.eks. Frank Aaen og Per clausen m.fl. notabiliteter skulle vises??
Lad de tosser tumle rundt i deres enestående dumhed.

Hun kunne jo

Skrevet af Bruno Christensen, Onsdag den 20. februar 2013, 14:24

Ja hun kunne jo blive opstillet og valgt på liste A, som hendes forgænger

Johanne får kun stemmer fra unge drenge !

Skrevet af MP, Onsdag den 20. februar 2013, 14:18

Unge mennesker som lige har fået stemmeret, og skal stemme 1 gang .... er unge naive og uvidende.

Det er unge mennesker som ser paradise hotel, Robinson, big brother, osv ... de stemmer på Johanne fordi hun er ung og smuk.

De tænker ikke dybere over tingene ... det er overfladiske unge mennesker ... overfladefiduser..

Det pisser mig af !

Johanne får kun stemmer fra unge drenge !

Skrevet af MP, Onsdag den 20. februar 2013, 14:18

Unge mennesker som lige har fået stemmeret, og skal stemme 1 gang .... er unge naive og uvidende.

Det er unge mennesker som ser paradise hotel, Robinson, big brother, osv ... de stemmer på Johanne fordi hun er ung og smuk.

De tænker ikke dybere over tingene ... det er overfladiske unge mennesker ... overfladefiduser..

Det pisser mig af !

Ingen ballast

Skrevet af Jan Skov, Onsdag den 20. februar 2013, 14:16

Johanne har tiltrukket sig opmærksomhed ved at råbe højt og buldre frem, den slags politikere har vi før oplevet. Det er let at føre populær politik på den måde, når man ikke skal stå til ansvar for tingene i den store sammenhæng.
Ligeledes tordner hun frem omkring de "dårligst stillede og svage i samfundet", hvilket helt klart tyder på, at hun mangler livserfaring, og hvor skulle hun egentlig også have denne fra. Hvornår hører man hende fremkomme med positive ting og hjælp til den store del af befolkningen der betaler hele gildet. Nej de skal bare bringes ned på niveau med dem hun taler så meget om. Der kunne jo være en grund til at en væsentlig del af de "dårligst stillede og svage" er i den gruppe, og jeg med livserfaring ved, at mange af disse ikke har ønsker om et andet liv.
Nej Johanne - og for øvrigt mange andre politikere, få noget livs- og arbejdserfaring inden i begynder at udtale jer om disse i samfundet fundamentale ting. Jeg vil syntes at en samfundserfaring/arbejdsliv på minimum 10 år burde være et krav for at stille op til folketinget, og så selvfølgelig ud efter ca. 10 år.
Levebrødspolitikere der afslutter gymnasiet - måske universitetet og så ind, dem har vi ikke brug for, de kan ikke styre og udtale sig om det der er behov for.

Erhvervserfaring?

Skrevet af Benny Skou Mortensen, Onsdag den 20. februar 2013, 15:04

Hun har da masser af erhvervserfaring - ca. 3 uger!

Ironisk

Skrevet af Leif Knudsen, Onsdag den 20. februar 2013, 13:37

Partiet som slår sig op på at slå hårdt ned på alle som ikke er rene som nyfalden sne og som bøjer reglerne ... de vil nu selv bøje deres egne regler. Det er da flot hykleri. Det er socialismen i sin grundessens. Alle skal følge reglerne undtagen dem selv. For sig selv laver de reglerne som de har brug for det hen ad vejen.

Så er det ud af vagten

Skrevet af Ole, Onsdag den 20. februar 2013, 13:14

Selvfølgeligt skal deres normale procedurer ikke ændres, det
ville være en skandale at lade Johanne fortsætte....
UD AF VAGTEN MED HENDE....
OG når Johanne skrider, så tag lige alle de andre levebrødspolitikere med....

Udskift dem alle sammen nu, og lad os få helt NYE friske arbejdsomme individer (med erhvervserfaring), ind på Borgen.
Føj for Puttgarden - det her er for meget - nu må vi danske vælgere tage os sammen og vise alle de uduelige politikere på borgen, hvor skabet skal stå :
1 : De politiske familiesammenføringer skal forbydes - a la" The Hækkerups" - slut.
2 : Ministerpensionen og andre relaterede politiske pensioner, betaler man selv til - Det gør vi andre "almindelige dødelige" danskere
3 : Et valgt folketingsmedlem må maksimum sidde i 8 år. - Så er det atter ud i det virkelige liv.
4 : Før man kan vælges til folketinget - skal man have mindst 5 års dokumenteret erhvervserfaring -

VI HAR FÅET NOx !
POLITIKERLEDEN VOKSER I BEFOLKNINGEN - LAD OS FÅ UDSKIFTET DE UDUELIGE POLITIKERE NU !

Tja

Skrevet af Michael Pedersen, Torsdag den 21. februar 2013, 17:20

Jeg tror mere at politikker leden kommer af at der er meget mere presse. Det er blevet synligt at de bare er mennesker, og politik er meget kompliceret.
I gamle dage blev kompromis'erne lavet bag lukkede døre. det var nemmere som vælger at overskue.

Kommunistpartiet kunne jo godt undvære Lenin !

Skrevet af Andersen, Onsdag den 20. februar 2013, 13:13

Så hvorfor kan de røde folkekommunister ikke undvære gimpen?

Det skræmmende parti med det pæne ansigt

Skrevet af Jens, Onsdag den 20. februar 2013, 12:40

Hvor er det forudsigeligt, at dette yderliggående venstrefløjsparti, der hævder, at de holder meget fast på deres principper og ideologier, som revolution, overtagelse af magtapparatet, rotationsprincippet, fratagelse af det enkelte menneskes ret og frihed til at gøre som de vil, nedbrydelse af demokratiet som vi kender det i Danmark og alt det andet, man kan udlede af Deres partiprogram, så alligevel ikke lige holder så meget ved alle deres principper, hvis noget andet bedre kan betale sig for dem. Det er utroværdigt, forlorent og uærligt.
Uhyggeligt er det også, at partiet gemmer den ekstremistiske socialisme og kommunisme bag et særdeles nydeligt og uskyldigt ansigt samt en pæn bagdel.
Endnu mere uhyggeligt er det, at det virker! Bare se hvor relativt mange der falder for det (stemmer ved valg).
Har de vælgere i stedet havde sat sig ind i deres partiprogram og hvad de står for, havde Enhedslisten næppe været i Folketinget.
Vil vi have et samfund, som det, der findes i Norkorea, Kina eller Cuba eller lignende?

Hyklere

Skrevet af Jim Kristensen, Onsdag den 20. februar 2013, 12:38

Det er hvad man kan forvente - piv piv vi mister vores største stemmesluger derfor må vi lave om på vores principper - føj for helv... - Men det kunne man jo se komme ligesom alle de andre ting som er sket med regeringspartierne - føj føj føj

Johanne ER Enhedslisten

Skrevet af Cathrine, Onsdag den 20. februar 2013, 12:34

Jeg tror det er vigtigt at huske på, at Enhedslisten bliver forbundet med Johanne. Hun gør et fantastisk stykke arbejde og er en stor del af grunden til at Enhedslisten har så stor fremgang.
DK's befolkning er ligeglad med rotationsprincippet - de kendetegner Enhedslisten med Johanne. Og med 47002 personlige stemmer ved sidste folketingsvalg, gør det heller ikke noget.

Fantastisk stykke arbejde?

Skrevet af Benny Skou Mortensen, Onsdag den 20. februar 2013, 15:08

Hvor?
Hvem mener det?
Hun bliver næsten aldrig konfronteret af jounalister, og når hun endelig gør det, snakker hun uden om.
Hun gør et fantstisk stykke arbejde med at snakke uden om.

Væk med hende og nye ind!

Skrevet af Peter, Onsdag den 20. februar 2013, 12:31

Det vil kun være en fordel at komme af med den skøre kælling. Partiet skal ikke ændre tradition pga af hende.

ENIG

Skrevet af Jens Andersen, Onsdag den 20. februar 2013, 12:36

Lige mine ord

Hattedamer i EL

Skrevet af Marie, Onsdag den 20. februar 2013, 11:50

Ledelsen i EL er sympatiske og uduelige. Resultaterne er næsten ikke-eksisterende. Ledelsen skal skiftes ud med klart tænkende revolutionære folk.

Hvad fanden er det for hattedamer i EL f.eks. med prostitution.
EL har helt forfejlet standpunkt der forværrer dem der ønsker at være i faget.

EL er på jævn dansk nosseløst.

Ja

Skrevet af Morten , Onsdag den 20. februar 2013, 12:16

Set i lyset af, hvad DF som støtteparti fik af resultater i hus i forhenværende regering i forhold til EL nuværende situation som støtteparti er EL komplet fiasko.

Der er meget der skal ændres i EL

Skrevet af Marie, Onsdag den 20. februar 2013, 12:46

Hvis EL skal gøre sig nogen som helst håb om at jævne borgere stemmer på dette parti skal mindst 10 forhold ændres. Eksempelvis duer det ikke, at ordfører er ferie og det øjeblik vedkommende kommer hjem fra ferie modsiger debat, hvor ledende medlemmer i partiet har gjort sig gældende. Det er uprofessionelt og slet intern kommunikation i partiet.

Venstrefløjen...

Skrevet af Børge, Onsdag den 20. februar 2013, 11:39

er dybt utroværdige.

Fantastisk indlæg...

Skrevet af Trine, Onsdag den 20. februar 2013, 11:55

Velformuleret og fantastisk argumentation...

Fantastisk indlæg...

Skrevet af Trine, Onsdag den 20. februar 2013, 11:53

Velformuleret og fantastisk argumentation...

Enhedslisten

Skrevet af Mona, Onsdag den 20. februar 2013, 11:21

Enhedslisten er fup og fidus f.eks. Søren Søndergård der let og behændigt snyder med EL´s rotationsprincip med at veksle mellem EU og Folketinget. Han er levebrødspolitiker!

Til oplysning:

Skrevet af C Svendsen, Onsdag den 20. februar 2013, 11:53

Søren Søndergaard er valgt ind i EU-Parlamentet for Folkebevægelsen mod EU!

Jep

Skrevet af uk, Onsdag den 20. februar 2013, 12:10

Det ved jeg godt. Det vil en god idé at han også kom
i job uden for politik for en stund.

Uanset hvem man er end er, er det nemt at blive korrumperet i politik når man er uafbrudt er 40 år i politik.

Det er mange mange år siden Søren har haft værktøj i hånden.
Og hvis han ikke længere gider at være håndværker
ville det f.eks. være ide at han blev underviser eller andet i de næste fire år og derefter kunne han så vende tilbage til politik.

Så burde du også vide, at

Skrevet af C Svendsen, Onsdag den 20. februar 2013, 12:35

Søren Søndergaard er uddannet svejser og skibsbygger, samt har været faglærer i 6 år på AMU i København.
Han meddelte i øvrigt i en pressemeddelelse d. 28. januar, at han ikke genopstiller i 2015, da han ønsker at lade nye kræfter komme til.