Derfor slipper Stephen Kinnock billigere end Mark Howells

Mark Howells besøgte kun sin familie i Danmark 20 dage, da han tog til udlandet for at arbejde. I modsætning til statsministerens mand fik han skattesmæk

De er begge britiske statsborgere, de havde begge boliger til rådighed i Danmark, mens de arbejdede i udlandet, og begge besøgte deres familie undervejs.

Mark Howells og statsminister Helle Thorning-Schmidts mand Stephen Kinncok har flere ting til fælles. Alligevel var deres møde med de danske skattemyndigheder så forskelligt som et løvebur og en puddelkennel.

Kinnock blev pure frikendt, mens Howells blev flænset og skulle betale næsten 50.000 kroner tilbage til skat efter, at han har arbejdet i Storbritannien.

Mark Howells besøgte ellers blot sin familie i tyve dage, da han fra december 2007 til november 2008 arbejdede i Storbritannien. Stephen Kinnock var, mens hans arbejde i Schweiz, langt mere hjemmehungrende. I årene 2007, 2008 og 2009 tilbragte han henholdsvis 157 dage, 161 dage og 149 dage hos Helle Thorning-Schmidt og børnene på Østerbro.

Stephen Kinnock fik oven i købet ros for at være samarbejdsvillig i Skats afgørelse, selv om han i modsætning til Mark Howells ikke ringede og forhørte sig om sine skatteforhold, inden han rejste.

Når Stephen Kinnock allligevel slipper for at blive knaldet af Skat, selv om han har brugt langt mere tid i Danmark end Mark Howells, skyldes det, at han fraflyttede Danmark tilbage i 1999, da han sammen med Helle Thorning-Schmidt flyttede til Belgien.

Når man først er fraflyttet, skal der nemlig langt mere til for at blive fuldt skattepligtig i Danmark.

Og selv om Mark Howells er britisk statsborger og er langt mere knyttet til Storbritannien, end Stephen Kinnock er knyttet til Schweiz, så er han stadig hjemmehørende i Danmark, fordi han har bibeholdte sin helårsbolig i landet.

Ifølge Skat er man først »ude« af landet, når man ikke længere har helårsbolig til rådighed her i landet - eller den er lejet ud i mindst 3 år. Derudover skal man dokumentere overfor SKAT, at man i det fremmede land er undergivet beskatning efter de for derboende personer gældende regler.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her