Derfor satser Pia Kjærsgaard benhårdt på Facebook

Facebook er en af tidens vigtigste politiske talerstole. Hundredtusinder ser med, og mange kommenterer, når politikerne ytrer sig. Og især Dansk Folkeparti har fundet ud af, at det sociale medie kan bruges til andet end statusopdateringer og fotoalbums, viser ny undersøgelse.

- Hvad sker der?

Sådan skrev Pia Kjærsgaard (DF) på sin Facebook-profil i starten af november, efter det var kommet frem, at en beboerforening i Kokkedal havde besluttet at spare årets juletræ væk.

- At juletræ, gløgg og æbleskiver har været skyts i en muslimsk beboerforenings hetz mod kristne beboere er da ikke noget, vi bare skal finde os i, fastslog hun i indlægget, som affødte over 10.000 likes og mere end 2.000 kommentarer.

Dermed viser Pia Kjærsgaard, at Facebook har udviklet sig til en af de vigtigste talerstole i dansk politik, skriver Ugebrevet A4, der står bag en ny undersøgelse, der viser, at over halvdelen af Folketingets politikere ikke alene bruger Facebook som privatpersoner, men også som et veludviklet redskab til politisk kommunikation.

Se også: Her er billederne, du ikke skal dele på facebook

Se også: 15 kreative facebook-profiler

- Jeg må indrømme, at jeg før i tiden ikke var særlig Facebook-interesseret. Men jeg har savnet at kunne lave de her umiddelbare »det mener jeg-kommentarer«. Og det kan man jo på Facebook, siger Pia Kjærsgaard til Ugebrevet A4 og påpeger, at især muligheden for at være højaktuel tiltaler hende:

- Hvis jeg skriver et læserbrev eller et indlæg i en avis, går der tre-fire dage, før det kommer i. På Facebook kommer det på med det samme.

Læs nogle af Pias kommentarer i historierne herunder:

Jubler over juletræ: Hold jer væk, hadefulde ekstremister

Raser over vattet politi: Hvad er meningen

Forkasteligt at skulle kæmpe for retten til jul

Undersøgelsen viser samtidig, at der er stor forskel på, hvor succesfulde politikerne er på det sociale medie.

Ved hjælp af det såkaldte IPM-indeks, der udregner politikernes kontakt med deres fans på baggrund af antallet af indlæg, kommentarer, likes og fans, ser man, at en lille gruppe politikere formår at skabe særlig meget liv på deres Facebook-sider. Omvendt er det store flertal mere anonymt på Facebook.

I toppen af IPM-indekset ligger Zenia Stampe (R) efterfulgt af formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, som netop er kommet med på Facebook-vognen.

På en tredjeplads ligger Pia Kjærsgaard, som dog slår de to andre med flere banelængder, når man alene måler antallet af fans. Pia Kjærsgaard er samtidig den folketingspolitiker, der har fået flest kommentarer og likes på sin side målt over en periode på 30 dage, skriver Ugebrevet A4.

Læs også: