Raserianfald på tv er fremtiden

Derfor går Samuelsen, Rønn og Haarder amok

Anders Samuelsen DR

En DR-journalist fik sig en opsang på live-tv. (Foto: DR) Se stort billede

Når Birthe Rønn Hornbech vrisser ad journalister og nægter at svare på spørgsmål. Når Bertel Haarder råber 'Pis mig i øret' efter en DR-medarbejder. Og når Anders Samuelsen hele fire gange på en uge går til modangreb på landsdækkende medier, er det kun begyndelsen.

Den slags raserianfald vil vi se meget mere af, vurderer eksperter.

Anders Samuelsen repræsenterer en ny og mere respektløs type politikere, mener valgforskeren Lars Hovbakke Sørensen, som er lektor på Aarhus Universitet.

Ændring i selvopfattelsen

- Politikerne er i disse år ved at ændre selvopfattelse i takt med, at skellet mellem deres offentlige og private optræden udviskes, siger han.

Læs også: Her går Samuelsen amok

De optræder mere naturligt som de mennesker, de også er bag deres politikerfacade. Uden filter.

- Men det er en hårfin balance, og de kan godt gå for vidt. Anders Samuelsen kan bedre tillade sig det, end en konservativ, fordi han repræsenterer en ny tids politikere, mens konservative vælgere ikke bryder sig om det, siger Lars Hovbakke Sørensen.

Men da Anders Samuelsen onsdag aften i TV-Avisen anklagede studieværten for manipulation og sagde, at Danmarks Radio var 'komplet til grin', kammede han over. Det vurderer lektor i retorik Klaus Kjøller.

- Han blev for aggressiv. Man må aldrig blive fanatisk på tv og glemme humoren. Efter min mening mistede han hovedet, og det kan danskerne ikke lide. Vi tør ikke betro politikere, der mister besindelsen, magt. For hvad kan de så ikke finde på, siger Klaus Kjøller.

Hans råd til politikerne lyder, at de aldrig må glemme humoren. En barsk bemærkning skal affyres med et glimt i øjet. Venstres Kristian Jensen advarer politikere mod at blive for ømskindede.

- Vi bliver nødt til at forholde os til den virkelighed, som medierne ser, i stedet for at blive småfornærmede. Hvis jeg er utilfreds med dækningen af Venstres landsmøde, må jeg bare selv forklare, hvordan jeg selv har oplevet det, siger Kristian Jensen.

Anders Samuelsen fortryder dog ikke, at han gik ind i slagsmålet for åbent kamera.

Sundt at sige fra

- Den eneste mulighed man har for at gå til modangreb, er ved at gøre det live. Jeg synes, det er meget sundt, at man siger fra og ikke vil finde sig i at blive manipuleret med, siger han og afviser, at han er et tudefjæs.

- Man må gerne gå kritisk til vores politik. Jeg opfordrer bare medierne til at fundere lidt over, hvordan de dækker politik. Danmark er ved at gå fallit, og så interesserer medierne sig mere for, om Søren Pind er kronprins i Venstre, siger han.

Læs også:Derfor fik Bertel Haarder nok

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: