Tidligere finansminister Bjarne Corydons udskældte salg af Dong til den amerikanske investeringsbank Goldmann Sachs risikerer nu at detonere som en regulær bombe i hænderne den nu tidligere finansminister.

Årsagen er, at Finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) har sagt, at han nu vil fremlægge alle bud , der var i forbindelse med salget af Dong-aktierne, til medlemmerne af Folketingets Finansudvalg. Hidtil har de andre tilbud været mørklagt, og medlemmerne i Folketingets Finansudvalg har haft mistanke om, at der gemmer sig tilbud fra blandt andet den danske pensionsfond ATP, som var mindst lige så godt som det, regeringen fik fra Goldman Sachs.

Læs også:

Læs også:

Bjarne Corydon har hele tiden nægtet at lægge dokumenterne frem med henvisning til, at de fortrolige ligesom Corydon gang på gang har understreget, at tilbuddet fra Goldman Sachs var det bedste tilbud.

»Det vil simpelthen være at bryde med den fortrolighed, vi har med de parter, der er involveret i processen, og det vil i sidste ende ramme os økonomisk og gøre det dyrere for skatteborgerne i en lignende situation ude i fremtiden,« har han tidligere sagt til Jyllands-Posten.

Hans hemmelighedskræmmeri over for Folketingets Finansudvalg har vakt stor undren, fordi dets medlemmer har tavshedspligt. Det har tidligere fået blandt andet Dansk Folkepartis formand Kristian Thulesen Dahl og Enhedslistens Frank Aaen til at true Bjarne Corydon med et mistillidsvotum, da han sad i finansminister-stolen.

Læs også:

Og viser det sig, at der har været tilbud, der var lige så gode eller sågar bedre, så står Corydon med et forklaringsproblem. Det er nemlig allerede kendt, at Pension Danmark og ATP også bød på Dong-aktierne. Derudover har kritikerne af handlen også hævdet, at prisen på aktierne var for lav - blandt andet fordi salget skete i en periode med meget lave energipriser.