Den hemmelige dagbog: Thorning måtte ikke få at vide hun var frikendt

Skattedirektør Lisbeth Rasmussens dagbog indgår i Skattekommissionens arbejde som et centralt dokument.

Man kan desuden genfinde flere af hendes betragtninger og anklager i den redegørelse, som hendes chef skattedirektør Erling Andersen afgav 25. november sidste år, og som i sidste ende førte til, at regeringen besluttede at nedsætte kommissionen.

BT bringer her en række notater, som har karakter af en frontberetning i en løbende krig mellem forvaltningen og ministeriet. 

Uddraget indledes med Lisbeth Rasmussen beklagelser over, at hun ikke må sende den færdige afgørelsen i Thorning-Kinnocks skattesag til parret, fordi departementschef Peter Loft skal på tjenesterejse til Tyrkiet i tre dage og beordrer SKAT København til at vente med det, indtil han er tilbage den følgende torsdag.

Bombe i skattesagen: Her er den hemmelige dagbog, der var blevet slettet

Den hemmelige dagbog: Sådan opstod homorygtet om Kinnock

Uddragene begynder her: Mandag 13/9 2010

Det er magtfordrejning at lade den afvente, når den faktisk er klar. Vi bliver igen presset af uvedkommende kræfter. Han nævner også episoden med en pressemeddelelse, som han fik leveret i færdig stand og blot skulle lægge navn til, og senere ville en medarbejder i departementet kritisere ham offentligt for at have misbrugt sin tavshedspligt ved et svar til Folketinget. Steffen Normann afværger det. Det er jo bare en medarbejder, der har skrevet noget i en forelæggelse til ministeren, som jo blev stoppet, men på Erling Andersens initiativ. Peter Loft fastholder, at han ikke vil have sagen afgjort, før han er tilbage. Det vil sige torsdag. Det bliver dermed afgjort, at vi indkalder repræsentanten til torsdag eftermiddag for at afhente afgørelsen.


Peter Loft ville i øvrigt gerne have en opdateret udgave af notatet om sagsbehandlingen i notat A, hvor det beskrives, hvad der er undersøgt og en lang række avisartikler, der er kommenteret. Han udleverer det til ministeren.

Bt.dk bringer her et lille udsnit - HER kan du købe adgang til alle dagbogs-notaterne

Tirsdag morgen 14/9 2010

Bliver det reviderede notat, nu dateret den 13/9 påført, at det er fortroligt til Erling Andersen. Erling har forklaret Steffen Normann, at Peter Loft ikke må give det til ministeren. Det meddeler Steffen Normann efterfølgende telefonisk til Erling Andersen, at Peter Loft ikke er enig i.


Erling og jeg taler om det problematiske i, at Peter Loft ud over en orientering til ministeren, drøfter sagen med ham, udleverer notatet og nu tror vi ikke længere på, at han undlader også at udlevere kladden til afgørelsen, trods det at han har sagt den 13/9, at det vil han ikke gøre.

Den hemmelige dagbog: Angrebet på SKATS beslutning

Afdelingsleder Hanne Dahl sendes med taxa over for at aflevere notatet til ministersekretæren.

Erling Andersen giver udtryk for, at hvis der i løbet af dagen eller onsdag sker offentliggørelse af detaljer, der kun kan stamme fra, at ministeren nu er orienteret, vil vi udlevere afgørelsen straks.

Bt.dk bringer her et lille udsnit - HER kan du købe adgang til alle dagbogs-notaterne

Læs også: