‘Der er udsigt til dødt løb’.

Så kort kan resultatet af de mange meningsmålinger op til valget beskrives. Og selv om pendulet svingede lidt torsdag aften - primært i blå bloks favør - så var der ingen klar favorit, da vælgerne gik til stemmeboksene på valgdagen.

Men meningsmålingerne tog grueligt fejl. Bag ‘udsigten til dødt løb’ gemte sig en sikker blå sejr.

Ser man bort fra de fire nordatlantiske mandater, som noget overraskende gav fire mandater til rød blok, så fik blå blok 90 mandater, mens rød måtte nøjes med 85. Selv de mere valide exitpolls forudså et tæt opgør.

Da de to tv-stationer offentliggjorde deres første exitpolls klokken 20 havde DR Lars Løkke Rasmussen (V) som vinder, mens TV2 forudså sejr til Helle Thorning-Schmidt (S).

Martin Vinæs Larsen, Ph.d.-studerende, ved Københavns Universitet, har de seneste tre uger fulgt meningsmålingerne tæt.

»Jeg er ret sikker på, at man på mandag i de forskellige institutter sætter sig ned og taler om, hvordan man kan gøre det her bedre. Der skal noget selvrangsagelse til,« siger Martin Vinæs Larsen.

Han tilføjer:

»Meningsmålingerne har undervurderet Dansk Folkeparti. Og så overvurderede de en smule særligt SF og Det Radikale Venstre.«

Voxmeter er et af de analyseinstitutter, der ramte langt ved siden af skiven. På valgdagen spåede partiet en sejr til rød blok på 51,1 procent mod 48,9 til blå blok. Virkeligheden blev 52,3 i blå bloks favør.

Andre institutter forudså lille sejr til blå blok, men slet ikke tal, der var bare i nærheden af den reelle sejr.

Og Anna Midtgaard Christensen, der er analysedirektør i Voxmeter, bekræfter, at det er Dansk Folkepartis stemmer, der voldte analyse-instituttet problemer. 21,1 procent af stemmerne fik partiet torsdag. Voxmeter forudså 17,2 procent.

»Det er Dansk Folkeparti, som vores prognose underestimerer. Og så har vi overestimeret Enhedslisten. Og det er selvfølgelig noget, vi vil evaluere på. Teorien er, at det er de 18 procent tvivlere, der er endt hos Dansk Folkeparti,« siger Anna Midtgaard Christensen.

Er det fordi folk ikke tør indrømme over for jer, at de stemmer Dansk Folkeparti?

»Det er bestemt en mulighed. Men når folk siger, de ikke ved, hvad de vil stemme på, så ved vi ikke, om de er reelle tvivlere - eller om det er fordi, de ikke vil indrømme det. Men det er påfaldende, at det lige præcis er et parti, hvor vi ikke rammer. Havde der været et problem med, at de adspurgte ikke var repræsentative, så havde vi haft problemer med alle partier,« siger hun.

Men så er jeres metode vel bare ikke god nok?

»Vi er sikre på, at det metodiske grundlag er i orden. Problemet er, at vi ikke er tankelæsere.«

Når der er en fejlkilde, så er der da noget galt med jeres metode?

»Der er i hvert fald en udfordring. Det giver os i hvert fald et problem, hvis vi har en vælgergruppe, hvor en del af dem ikke vil indrømme, hvem de vil stemme på. Og det vil vi evaluere nu,« siger hun.