De Radikale er nødt til at give sig

Margrethe Vestager har ikke andet valg end at bakke op om S og SF, hvis hun vil med i en kommende regering, vurderer tidligere politisk rådgiver.

Den radikale partiformand, Margrethe Vestager, må falde til patten hos S og SF, hvis hun vil gøre sig nogen som helst forhåbninger om at deltage i en kommende regering, hvor Helle Thorning-Schmidt (S) er statsminister.

Det mener Peter Goll, som er direktør i kommunikationsbureauet Geelmuyden.Kiese og tidligere politisk rådgiver for SF.

- Det er jo helt tydeligt, at Socialdemokraterne og SF har besluttet sig for, at nu vil de ikke vente på De Radikale længere. Nu lægger de linjen. Og så er deres vurdering helt tydeligt, at De Radikale ikke kan holde til mere slingrekurs. Hvis de lægger linjen, så ender det med, at De Radikale falder ind og bakker op, eller i det mindste accepterer det, fordi de ikke har andet valg, mener Peter Goll.

Helle Thorning-Schmidt har flere gange slået fast, at "sådan bliver det", når det handler om udspil fra Socialdemokraterne og SF. Det er en helt rigtig strategi, mener Peter Goll og kalder det for "ren, rå magtpolitik".

- Indtil videre tyder det på, at det er en rigtig vurdering, for De Radikale ville ikke sidde i regering med SF, de ville ikke pege entydigt på Helle Thorning, og langsomt er de blevet tvunget til det alligevel. Så historikken taler for, at det er en holdbar strategi, de har lagt, S og SF, siger Peter Goll.

Derfor har Margrethe Vestager i hans optik heller ikke andre muligheder end at støtte op om oppositionens to største partier.

- Margrethe Vestager bliver straffet for hårdt af vælgerne, hvis hun bliver ved med at være imod. Derfor vil hun blive tvunget af meningsmålinger og vælgermæssige omstændigheder til at ende med at bakke op omkring den samme linje, selvom hun startede med at være kritisk over for den.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: