De er oppe på stiletterne: Gode grin og god kemi

Der er nu tre kvinder i toppen af regeringen og Danmark.

Og de har haft det godt sammen på Marienborg de sidste to dage.

Det lagde erhvervsminister Annette Vilhelmsen, økonomiminister Margrethe Vestager og statsminister Helle Thorning-Schmidt selv vægt på under deres første fælles pressemøde i Statsministeriets spejlsal.

- Det har været alvorligt, men vi har også grint sammen og lært hinanden at kende, siger Annette Vilhelmsen.

- Vi er tre kvinder, der skal løse problemerne. Annette siger selv, der skal turbo på regeringssamarbejdet. Jeg tror kun, der er 150 meter fra mit kontor til dit. Det er måske for langt til at råbe, men det er nemt at kigge forbi, siger Margrethe Vestager.

- Det har været godt at gennemdiskutere tingene. Vi har snakket og grinet, nu er vi klar til en ny begyndelse, og jeg mener, at regeringen er styrket, siger Helle Thorning-Schmidt.

At dømme efter deres kropssprog har de tre kvinder og partiformænd fundet en god kemi sammen i dagene på Marienborg, og de har også hygget sig og spillet bordtennis. Thorning og Vestager var dog tydeligvis lidt på tærerne og lidt nervøse for, om der ville komme en oprørsk melding fra Annette Vilhelmsen. Men de kunne slappe af. Det gjorde der ikke.

- SF bakker 100 pct. op om regeringsgrundlaget. Vi tager den alvorlige opgave på os, det er. Jeg glæder mig til at gå i gang sammen med holdet, siger Annette Vilhelmsen.

Læs også:

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her