Danskerne er ikke så skeptiske over for flygtninge, som den politiske debat antyder. Det er vurderingen hos både Dansk Røde Kors og Dansk Flygtningehjælp.

Skarp, kalkulerende og kontant. Spørger man de danske flygtningeorganisationer, er tonen i den politiske debat om flygtninge langt fra sød musik i ørerne.

Både Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors melder sig enig med Københavns biskop, Peter Skov-Jakobsen, der til Berlingske siger, at den nuværende debat »mere handler om, hvordan vi kan holde flygtninge væk fra vores land, end hvordan vi kan hjælpe dem«.

Men det er vigtigt at skelne mellem tonen i den politiske debat og tonen blandt danskerne generelt, understreger generalsekretær Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp.

»Hele retorikken omkring flygtninge og det, Danmark gør på flygtningeområdet, harmonerer ikke. Danmark ligger på fjerdepladsen over de lande, som tager mod flest flygtninge. Så vi gør det rigtigt godt, men det »lyder« bare ikke særligt godt, når politikerne debatterer,« siger han.

»Retorikken i Danmark har ligesom i andre europæiske lande grundlæggende et fokus på, at det er et problem med et stigende antal asylsøgere. Kunne vi ikke vende det til noget mere medmenneskeligt,« spørger Andreas Kamm.

Generalsekretæren fremhæver, at tonen i lokalsamfundene, trods gnister og bekymringer, er meget mere positiv. Folk engagerer sig og forstår den situation, som flygtningene står i.

»Så der er et klart skel i mellem de mange positive indstillinger, man har i lokalsamfundene, og den kontante tone i den politiske debat,« fastslår han.

Den opfattelse deles af generelsekretæren i Dansk Røde Kors, Anders Ladekarl.

»Jeg synes, der er en diskrepans mellem det, vi oplever ude i landet, hvor der aldrig har været så mange frivillige som nu, og så den meget hårde tone, der er på Christiansborg omkring flygtninge og indvandrere,« fortæller generalsekretæren, som i øjeblikket oplever medmenneskeligheden blandt danskerne som stigende.

Ifølge samfundsforsker på Jens Peter Frølund Thomsen fra Aarhus Universitet er det dog mange år siden, at tonen i den politiske debat om flygtninge skiftede over til det hårde toneleje. I begyndelsen af 1990erne forsøgte mange at kæmpe imod den direkte tone, men fra slutningen af 1990erne og frem til i dag er det blevet »normalt«.

»Nogle politiske partier har spillet en stor rolle og været med til at gøre det legitimt at udtrykke sin bekymring på området. Generelt bevæger de fleste partier sig i en retning, hvor det er okay, og der kommer flere og flere stramninger på asylområdet,« siger Jens Peter Frølund Thomsen.

Selv om Andreas Kamm fra Dansk Flygtningehjælp kalder den politiske debat for ubarmhjertig, synes de Konservatives udlændingeordfører, Tom Behnke (K), at der er langt fra den politiske debat til kynisme.

»Førhen var det slet ikke tilladt at stille spørgsmålstegn på flygtningeområdet, for så var man racist. Men det er blevet lovligt at debattere og diskutere, og det skal ikke opfattes som kynisme eller fordi, man ikke vil hjælpe, men som en diskussion om hvordan og hvem vi vil hjælpe,« siger han.

Jens Peter Frølund Thomsen understreger, at den danske tone i flygtningedebatten på ingen måde skiller sig ud fra resten af Europas befolkninger, hvor der generelt er en meget stor bekymring for indvandring og asyltilstrømning.