Danskere efter Banke-sag: Borgmestre skal kunne smides ud

Thomas Banke (V) afleverede selv borgmesterkæden efter moderat pres fra medier og landsformand Lars Løkke Rasmussen (V). Han kunne have været blevet siddende på borgmesterposten, hvis han havde været stædig nok.

Men sådan skal det ikke være, mener befolkningen. 90 procent af danskerne siger i en meningsmåling, som Megafon har lavet for Politiken og TV 2, ja til, at et byråd skal have mulighed for at vælte en borgmester, hvis det af den ene eller anden grund ikke har tillid til kommunens politiske chef.

Kun syv procent af de adspurgte mener ikke, at byrådet skal kunne vælte en borgmester.

Lars Løkke Rasmussen sagde torsdag formiddag, at Venstre er klar til at se på en ændring af reglerne, så en borgmester ikke »kan gemme sig bag nogle styrelsesregler«, da en borgmester ikke bør kunne blive siddende på en tillidspost, hvis tilliden i byrådet er væk.

Og indenrigs- og økonomiminister Margrethe Vestager (R) er enig i, at man skal kunne komme af med en borgmester og har derfor nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med en bedre definition af, hvad det er, der skal til, før en borgmester kan afsættes.

Kommunernes Landsforening (KL) er ikke lige så klare i spyttet, men er »ikke afvisende« over for at kigge på reglerne.

- Men det er meget vigtigt, at man ikke går i selvsving, fordi der er en enkeltstående sag, man kan hænge sin hat på, siger KL-formand Erik Nielsen (S), der er borgmester i Rødovre, med henvisning til Banke-sagen fra Fredericia.

Mens der er enighed om, at borgmestre skal kunne afsættes, så er befolkningen lidt mere splittet i spørgsmålet om, hvad der skal til, før byrådsmedlemmerne kan afsætte en borgmester.

42 procent mener, at et flertal i byrådet er nok, mens 48 procent mener, at trefjerdedele af byrådsmedlemmerne skal være enige, før borgmesteren kan sparkes ud.

Hvad mener du?
Deltag i debatten herunder.

Læs også:

Din kommentar

Kommentarer

Ikke kun borgmestre......

Skrevet af Pedersen, Søndag den 13. januar 2013, 20:56

Helt korrekt, at skal man kunne fyre en borgmester, skal man også kunne fyre en Statsminister,- samt alle i regeringen, hvis de laver fusk, korruption, landsforrædderi og andet lign.!

Så havde vi haft nogle retfærdige, anstændige Love i dette land, ville denne røde Løgneregering være skiftet ud forlængst!
Lad os så håbe at alle de røde folkevalgtes kompromitterende "sager" snarest ser dagens lys,- så hele lortet falder sammen!

borgmester exit

Skrevet af leif østbygaard, Søndag den 13. januar 2013, 13:53

Helt enig i, at en borgmester skal kunne "fyres"/tvinges til fratæden; men det skal naturligvis også gælde ministre, statsministre øvrige folkevalgte, der har haft "bilagsfusk", her ved vi jo også andre politikere, har haft dette "rod", og skal fyres/og nægtes at genopstille til politiske posterr, naturligvis, ellers er det makværk/beskyttelse af nogen; er det demokrati, for så er jeg modstander af demokrati.

Ud med dem, der ikke dur

Skrevet af Mogens Hansen, Lørdag den 12. januar 2013, 18:52

En borgmester, der ikke er tillid til, bør kunne fyres.
En statsminister ligeså
Og en udenrigsminister.

økonomi og udsmidning

Skrevet af Karen, Lørdag den 12. januar 2013, 14:25

Ikke nok med at de selv laver de regler de får løn og eftervederlag efter , i byråd og folketinget . De der er valgt .
De skal så også efter fratrædelse uanset om det er selvvalgt eller vælgerne der har talt , eller de har begået noget ulovligt have løn .
DET ER HELT UFORKLARLIGT !! Der skolle være samme vilkår for dem som for resten af os ! Kontanthjælp eller A - kasse , hvis de er medlem af en sådan !

ulige for loven

Skrevet af torben eriksen, Fredag den 11. januar 2013, 14:49

Hvis jeg som førtidspensionist havde fusket for de samme beløb som Banke,var jeg blevet lynchet af systemet.Jeg havde nok ikke kunne gå med 90.000 ekstra i lommen,men jeg er jo heller ikke en af magthaverne.Der er sandelig forskel på Herremænd og bønder.

Samvittighedsfulde politiker er en mangelvare.

Skrevet af Søren, Fredag den 11. januar 2013, 09:58

Jo dårligere man passer sit offentlige arbejde, jo mere får man i løn/gyldent håndtryk.

Gorgmestre i al almindelighed !!!

Skrevet af Erik, Fredag den 11. januar 2013, 09:41

Der er da ikke meget nyt i det,se og husk hvordan det gik paa Falster hvor det skide Ekstra Bladet var med, som borgmesteren sagde den gang, han tabte genvalg !!!
Godt nok skjult.Det er hvad vi ved, men hvad med det vi ikke ved eller hoerer ??? Der er brodne kar over alt,taler med en vis erfaering !!
Mvh.
Erik

Lige nu på BT PLUS

Mode og skønhed
Effektivt 14 dages video trænings- program

Effektivt 14 dages video trænings- program

07/08
Mode og skønhed
Kom i form på hjul - på 8 uger

Kom i form på hjul - på 8 uger

29/04
Mode og skønhed
2,5 pct: Historisk lån på gaden

2,5 pct: Historisk lån på gaden

26/08
Mode og skønhed
Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

Slankehit: Få hurtige resultater med simple fastekure

15/08