Det er længe siden, danske jenser kom med fanen og agerede fredsbevarende FN-soldater på relativt rolige Cypern uden reel risiko for at komme i kamp. I dag slår danske soldater ihjel, og det sker på ottende år i en beskidt krig i Afghanistan.
Terrorangrebet mod USA d. 11. september 2001 fik Anders Fogh Rasmussen til at gøre op med mange års udenrigspolitik. Regeringen sendte danske soldater til Irak og Afghanistan og gjorde dermed op med forestillingen om Danmark som det lille, uskyldige Legoland højt mod nord.Danske soldater kom i åben kamp mod Taleban, og Danmark blev pludselig et af de mest USA-loyale krigsførende lande i Afghanistan.
Prisen har været høj for de danske styrker og deres familier. Unge mænd er kommet hjem i kister, og endnu flere er blevet såret på krop og sjæl. Den del af krigen er rimelig detaljeret beskrevet, men der manglede ligesom noget: Når danske soldater mister livet i kamp, betyder det også, at de selv dræber – og den del af fortællingen har været tabu og noget nær fraværende i den danske debat. Indtil nu. Men i april udgav oberst Lars Møller bogen 'Vi slår ihjel – og vi lever med det', og i søndags blev den danske dokumentarfilm 'Armadillo' vist ved filmfestivalen i Cannes. En film, der har skabt voldsom debat, fordi den netop viser danske soldater dræbe fjender under en træfning i en grøft i Afghanistan. Den viser soldaterne under ekstremt pres, den viser deres adrenalinpumpende jubel, når de har vundet et slag, og den blotlægger en sprogbrug, der sikkert kan virke voldsom i en civiliseret kunstbiograf tusinder af kilometer fra kamppladsen.
Forfatteren Carsten Jensen mener, at filmen »smadrer det danske selvbillede uopretteligt«, og at nationen har brug for krisehjælp. Jeg har kun set uddrag af dokumentarfilmen og skal og kan ikke afgøre, om de danske soldater brød krigens love, da de dræbte en gruppe talebanere i grøften i Afghanistan. Det skal forsvarets auditørkorps undersøge, og selvfølgelig skal loven holdes.
Men jeg skal i den grad forsvare og prise, at filmen er lavet, og at instruktøren og fotografen har haft modet og styrken og vedholdenheden til at opsøge de hårde kampe og give offentligheden et indblik i den grumme fortælling, som krigen er. Har vi valgt at sende soldater i en krig på den anden side af jorden, skal vi også kunne tåle at se ind i den ekstremt barske virkelighed, som møder de danske soldater. Kun ved en tæt og indgående beskrivelse kan vi begynde at forstå, hvorfor danske jenser måske kan være tvunget til at forvandle sig til brutale bad guys.
