Skal Grækenland blive i eurozonen eller ej? DF og K hælder til et »grexit«, mens regeringen vil holde dem inde. Enhedslisten mener, at EU må kræve mindre af det gældsplagede land.

61,3 procent af grækernes kryds blev sat ved »oxi«, nej på græsk, til EUs sparekrav. Og nu står EU og Grækenland over for nogle svære og meget spændende dage. Skal de blive i eurozonen, eller skal de ud?

Blandt danske politikere er der ærgrelse over situationen, som Grækenland og EU står i. Men de har vidt forskellige løsninger på problemet.

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) mener, at EU skal gøre meget for at holde Grækenland i eurozonen, og peger på, at finansminister Yanis Varoufakis’ beslutning om at trække sig er positiv.

»Nu er der i hvert fald muligheder for at få lavet en ny start på forhandlingerne, et nyt forhandlingsklima. Og jeg håber, at Grækenland vil gribe den mulighed for en ny start. Jeg tror kun, at det er ved forhandlingsbordet, at man kan finde en løsning på den græske tragedie,« siger udenrigsministeren.

Andre steder i den blå blok er der langt mere skepsis over for Grækenland og mulighederne for at hjælpe landet ud af dyndet. EU-parlamentariker Morten Messerschmidt (DF) mener ligefrem, at Grækenland skal forlade eurosamarbejdet.

»Det giver ingen mening at blive ved med at holde fast i Grækenland som euroland. Der må man i stedet hjælpe Grækenland ud af euroen på en velordnet måde, så de kan forblive i EUs indre marked, men altså ikke i eurozonen,« siger han og vurderer, at det vil gavne Grækenlands økonomi på sigt at forlade samarbejdet.

Hos Rasmus Jarlov (K), der EU-ordfører for de Konservative, er skuffelsen over Grækenland også til at få øje på:

»Hvis jeg var tysk skatteyder eller politiker, så ville jeg bestemt ikke være tilbøjelig til at låne grækerne flere penge. Der er ingen grund til at låne penge til folk, der ikke viser nogle intentioner til at betale dem tilbage igen. Så man kan sagtens forstå, hvis Grækenland nu bliver sparket ud af euroen, det vil være fuldt fortjent, og de vil ligge, som de har redt,« siger han.

Rasmus Jarlov havde håbet på et græsk »ja«, men mener nu, at Grækenland må ud af eurosamarbejdet. Han tilføjer, at de Konservative på grund af det græske kaos ikke vil sige ja til et dansk medlemskab af eurozonen. Tværtimod.

I Bruxelles havde den socialdemokratiske parlamentariker Jeppe Kofod (S) håbet på en aftale mellem EU og Grækenland. Og det gør han endnu:

»Nu har Tsipras (græsk premierminister, red.) fået mandat til at sige nej til EU. Det vil gå ud over Grækenland. De kan risikere, at deres banker bliver lukket, tømt for kapital, og de kan i værste fald risikere en statsbankerot og ryge ud af euroen. Derfor håber jeg virkelig, at Grækenland nu kommer med nogle forslag, der gør, at vi kan finde en løsning . til gavn for både Grækenland og Europa,« siger Jeppe Kofod.

På venstrefløjen lyder kommentaren fra Enhedslisten, at regeringspartiet Syriza har sejret. Og det må man respektere, siger folketingsmedlem Nikolaj Villumsen (Ø), der har været i Athen under valghandlingen.

»Den græske befolkning har været udsat for en helt ekstrem skræmmekampagne fra EU. Det hører ingen steder hjemme, men er desværre bare endnu et eksempel på, at den politiske elite i Bruxelles ikke respekterer befolkningernes ret til at sige fra over for EU,« siger han i en skriftlig kommentar.