Det offentlige kan overlade tekniske opgaver til private virksomheder og til gengæld spare 12 milliarder kroner, lyder det fra Martin Gaarn Thomsen, topchef i servicegiganten ISS. Det kan tage luften ud af diskussionen om privatisering af »varme hænder« i den offentlige sektor, som ISS-direktøren kalder for hamrende ineffektiv.
12 milliarder. Så mange danske kroner ligger der og venter på finansminsteren, lige til at samle op og putte ned i den slunkne statskasse, lyder budskabet fra Martin Gaarn Thomsen, adm. direktør i ISS Facility Service, som er den verdensomspændende servicevirksomheds danske afgrening.
Det eneste, Bjarne Corydon (S) skal gøre, er at overlade for 100 milliarder kroner offentlige opgaver til ISS og lignende private virksomheder inden for den »tekniske velfærd«, der blandt andet tæller opgaver som kantinedrift, rengøring, vedligeholdelse af bygninger, parker og veje på hospitaler og skoler. Det skriver Berlingske.
Så lover ISS-direktøren med 8.000 ansatte i Danmark til gengæld, at pengene falder, fordi han kan løse opgaverne omkring 12 procent billigere end det offentlige.
»De 12 milliarder, som finansministeren mangler for at lukke hullet i budgettet frem mod 2020, kan jeg og lignende virksomheder levere ved at overtage de tekniske opgaver inden for det offentlige – og jeg kan oven i købet garantere det,« siger Martin Gaarn Thomsen i et interview med Berlingske.
Beløbet svarer ret præcist til, hvad Bjarne Corydon står og mangler frem mod 2020, hvor der i alt skal findes effektiviseringer og forbedringer af produktiviteten for netop det beløb, hvis de offentlige budgetter skal hænge sammen. Ud af de 300 milliarder kroner, som regeringens produktivitetskommission tidligere på året mente, der kunne sættes offentlige opgaver i udbud for, udgøres omkring de 100 milliarder kroner af opgaver, som ikke direkte har med den borgernære service at gøre.
Det estimerer ISS, mens Dansk Industri og Deloitte mener, at estimatet er realistisk med forbehold for eventuelle unøjagtigheder i de offentligt tilgængelige statistikker.
Da Produktiviteskommisionen lancerede sine anbefalinger kørte debatten på, om det var klogt at udlicitere »varme hænder«, fordi kritikerne er bekymrede for, at det vil skade kvaliteten af eksempelvis hjemmepleje og børnepasning. Men før man vælger at udlicitere de varme hænder, mener Martin Gaarn Thomsen, at man i stedet skal koncentrere sig om privatisering af de »kolde hænder«. Besparelsen kan man så bruge på skattelettelser eller varm velfærd, afhængig af politisk overbevisning.
»Da produktivitetskommissionen kom med sin rapport i januar blev debatten meget politisk og ideologisk skinger. Inden vi snakker om de varme hænder, er der noget andet, som ligger lige til højrebenet. Der er ingen forskel på at vedligeholde Rigshospitalet og A.P. Møllers hovedsæde på Esplanaden, så lad os tage fat i det,« siger Martin Gaarn Thomsen.
ISS-direktørens regnestykke beror på, at skoler, hospitaler, plejehjem og andre offentlige institutioner ikke kun består af varme hænder. Til driften hører også kantiner, sikkerhed, rengøring, bygningsvedligehold, administration – de tekniske opgaver. Hvis man skiller dem ud, er der et potentiale, som har langt mindre ideologisk sprængkraft.
Den socialdemokratiske finansminister, som i den kommende uge fremlægger sit forslag til finanslov for 2015, vil oven i købet kunne slippe for ballade med det skeptiske bagland og den kritiske del af fagbevægelsen, fordi udliciteringen ikke vil ramme den bløde velfærd.
»Lad os tage et hospital som eksempel: Der er ingen, der kan være uenige i, at dets hovedfokus skal være at gøre patienterne raske. De har til gengæld fundet ud af for lang tid siden, at de ikke selv skal producere deres egen medicin. Den køber de. Men der er rigtig mange hospitaler, der selv står for rengøring, tekniske vedligehold og kantinedrift. Ledelsen er fokuseret på nogle driftsopgaver, som ikke er deres kerneforretning. Og så bliver det mindre effektivt,« siger Martin Gaarn Thomsen og spørger:
»Interesserer ledelsen på Rigshospitalet sig et hak for kantinen eller hvilke lysstofrør, der hænger i loftet? De interesserer sig selvfølgelig først og fremmest for det lægefaglige, og det er ikke kantinechefen eller medarbejderen fra den tekniske afdeling, der bliver den næste chef for hospitalet.«
Spørgsmål: Men så siger du jo, at det offentlige er hamrende ineffektivt?
»Det er lige præcis det, jeg siger. Om beløbet er 12 eller 30 milliarder, så er pointen, at Bjarne Corydon og Helle Thorning-Schmidt (S) mangler de 12 milliarder for at lukke hullet og forbedre den offentlige service. Og den anden politiske fløj mangler måske pengene til skattelettelser. Jeg lever hver dag af at love denne besparelse på 10-15 procent til offentlige og private virksomheder. Og det behøver jeg ikke at vente til 2020 med at gøre. Det kan jeg gøre fra 2016«.
Spørgsmål: Det lyder fint. Men dit ærinde er vel at tjene penge?
»Jo, jeg tror på, at jeg kan drive det her mere effektivt og samtidig tjene penge på det. Og det er jo ikke fordi, jeg vil ud i et eksperiment med det offentlige for lige at se, om det her ikke er en farbar vej. Vi har klokkeklare eksempler fra udlandet og private virksomheder, som vi kan kopiere til det offentlige. Jeg prøver at tage det ideologisk farlige ud af diskussionen«.
Spørgsmål: Venstrefløjens argument er især, at når private virksomheder skal have en profit ud af at drive offentlig virksomhed, så kan det netop ikke gøres billigere – i hvert fald ikke uden, at det går ud over nogen?
»Tag et eksempel som skolen. Skoleledere skal fokusere på at implementere den nye skolereform. Men nogle af dem har ansat en pedel. Tror vi på, at skolelederen kan lave et rengøringshold og et team til teknisk vedligeholdelse, der er lige så effektivt, som det ISS kan? Skolelederens kernekompetence er forhåbentlig, at han ved, hvordan man skal undervise vores børn. ISS er verdens største rengøringsvirksomhed. Vi har en stor muskel, der gør, at vi kan gøre det mere effektivt og – til Johanne Schmidt-Nielsen (Ø) – også tjene en lille smule på det.«
Spørgsmål: Men hvis der ligger 12 milliarder kroner lige til at samle op, hvorfor er der så ingen – også borgerlige regeringer <saxo:ch value="226 128 147"/> der har gjort det noget før?
»De varme og kolde hænder har været blandet sammen, og fordi det er ideologisk betændt, har man holdt sig fra det. Det er også et spørgsmål om ideologi: Man vil ikke udlicitere og fyre rengøringspersonale, som så risikerer at blive arbejdsløse. Men klokken er 12, og man mangler pengene i kommunerne. Selv de kommuner, der ideologisk har det svært med udlicitering, kan jo se, at de kan få mere for pengene. De kan ikke sætte skatten op, og de må ikke overskride budgetterne. Men pengene skal jo komme et sted fra«.
Spørgsmål: Men det er vel en reel bekymring, at skulle fyre sit eget personale for hyre private ind?
»Helt afgjort. Jeg tror, at det vil betyde konverteringer til andre job. Nu går det lidt langsomt med økonomien lige nu, men kommer der bare en lille smule mere damp på, så kigger jeg som servicevirksomhed ind i en periode, hvor jeg kommer til at mangle ansatte. Hvis vi kan frigøre ressourcer i det offentlige, som vi kan sætte ud i det private, hvem er det så, der taber på det«?
