Det går kun langsomt frem for dansk økonomi, viser regeringens økonomiske redegørelse. Reformer efterspørges.

København: Som det efterhånden er vane, var det de alvorlige folder, finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) måtte lægge sit ansigt i, da han fredag præsenterede regeringens økonomiske redegørelse.

Væksten var lav, er lav og forbliver lav. Faktisk blev regeringens vækstskøn nedjusteret for tredje gang af tre mulige. Det får flere økonomer til at efterspørge yderligere reformer.

- Årsagen til, at regeringen nu må ty til den tredje vækstnedjustering i træk, er, at dansk økonomi noget overraskende har stået mere eller mindre stille siden foråret 2015.

- Det betyder også, at det svage vækstopsving, der ellers fik tag i dansk økonomi midten af 2013, er sat på pause, skriver chefanalytiker hos Nykredit Tore Stramer i en kommentar til redegørelsen.

I redegørelsen fortalte Claus Hjort Frederiksen, at regeringen venter en vækst i BNP på 1,1 procent i år og 1,7 procent i 2017. Tal som er over flere banker og økonomers nuværende estimater.

Problemet for økonomien er, at der bliver investeret mindre hos selskaberne, eksporten er faldende, og privatforbruget er bremset. Det på trods af, at flere kommer i arbejde, og boligpriserne stiger.

- Retningen er positiv, og det gælder i særdeleshed arbejdsmarkedet. Men tempoet er moderat, og det er tvivlsomt, om man overhovedet kan tale om opsving med de vækstrater, vi er vidne til, skriver cheføkonom hos Dansk Byggeri Bo Sandberg.

Skal der skub i økonomien, vil det kræve yderligere reformer.

- Konkret er der brug for reformer, der øger produktiviteten og forbedrer virksomhedernes rammevilkår. Her er der ingen nemme snuptagsløsninger.

- Men man må se på tiltag, der øger konkurrencen, forbedrer uddannelsesniveauet og gør skattesystemet mere smidigt i retning af at understøtte arbejde og investeringer, skriver Nykredits Tore Stramer.

Dansk Industri efterspørger reformer som lavere skat, flere investeringer i forskning og færre krav til selskaberne.

Tænketanken Cepos foreslår som en reaktion på redegørelsen, at efterlønnen skrottes, pensionsalderen sættes op, og offentlige ydelser sænkes.

/ritzau/