Miljøminister Ida Auken skærper kampen for at afværge en forestående international vandkrise – og for at eksportere dansk-producerede løsninger på problemet.
Inden for en kort årrække - i 2030 - vil halvdelen af verdens befolkning leve i områder, hvor der vil være mangel på vand. Vel at mærke, hvis der ikke i en fart bliver taget hånd om problemet.
Det er baggrunden for, at miljøminister Ida Auken (SF) har gjort kampen for at redde verdens sparsomme vandressourcer til en af sine mærkesager, og i den seneste uge har hun taget kampen op på det årlige møde i World Economic Forum i Davos i Schweiz. Det skriver Berlingske.
- Det handler om at sikre en bæredygtig forvaltning af vandressourcerne, som vil komme under ekstra hårdt pres i de kommende årtier på grund af klimaforandringer og et stigende befolkningstal. Og én af de ting, vi kan gøre, er at begrænse verdens vandspild, fastslår Ida Auken.
Ifølge rådgivnings- og analysevirksomheden McKinsey & Company medfører vandspild et ressourcetab på 170 milliarder dollar om året på globalt plan, og visse steder går helt op imod 80 procent af vandet tabt, inden det ender i hanerne hos forbrugerne.
Det er ikke mindst her, at Ida Auken øjner store eksportmuligheder for danske virksomheder, der er kendt for løsninger, der sikrer vandforsyningen med minimalt spild.
Eksportværdien af dansk vandteknologi udgør allerede i dag cirka to milliarder euro, og det globale marked for vandteknologiske løsninger anslås at være 2,5 gange markedet for vindenergi.
- Den gode nyhed fra Davos er, at der fra flere sider var opbakning til kampen for at sikre, at der er også er vand til de kommende generationer, siger miljøministeren.
Blandt andet fra store, globale virksomheder som Coca Cola og Nestlé, men også fra Helen Clark, der er øverste chef i FNs Udviklingsprogram, UNDP, der har fingrene helt nede i regeringernes maskinrum i mange af de lande, hvor vandmanglen er mest akut, og hvor vandspildet samtidig er størst.
- Der er masser af byer rundt omkring i verden, der mangler vand, men som alligevel spilder op til 50 procent af det vand, de trods alt har adgang til, på grund af dårlige systemer, forklarer Ida Auken.
Spørgsmål: Det kan forekomme uforståeligt, at vandproblemerne ikke bare af sig selv står allerøverst på den internationale dagsorden, når vand nu engang i sidste ende er en forudsætning for liv her på kloden?
- Ja, men der er mange forskellige interessenter derude. Og ligesom i de globale forhandlinger om tiltag mod klimaforandringerne, er der en række udviklingslande, der frygter, at de rige lande også på vandområdet vil begrænse ulandenes muligheder for økonomisk vækst, siger Ida Auken, der blandt andet forsøger at samle international opbakning til et globalt bæredygtighedsmål for vand, som skal tage hånd om de miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter af udfordringen.
Ambitionen er, at vand bliver et af de områder, der skal have et globalt bæredygtighedsmål, når de såkaldte 2015 Mål – otte udviklingsmål vedtaget af verdens lande i 2000 – skal op til revision, fortæller Ida Auken.
Og første skridt hen mod et sådant mål blev faktisk taget i sommer på FNs topmøde i Rio de Janeiro om bæredygtig udvikling. Om ikke andet blev der skabt enighed om, at der skal være klare mål for, hvordan verden udnytter vigtige naturressourcer som vand, oceaner og landbrugsjord.
