Danmark er torsdag blevet trukket ind i redningen af den græske økonomi. For med syv milliarder euro eller omkring 52 milliarder kroner skal EUs 28 lande hæfte for et såkaldt overgangslån fra EUs redningsfond, EFSM, til det kriseramte Grækenland, foreslår EU-Kommissionen.
I et brev til Folketingets Europaudvalg bekræfter finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), at Danmark bakker op om forslaget. Dermed hæfter Danmark for 1,05 milliard kroner af det samlede lån til Grækenland.
Men den danske statskasse skal ingenlunde per automatik kunne bruges til at redde skrantende økonomier som den græske, meddeler de øvrige partier i blå blok.
Et lån til Grækenland vil nemlig være en glidebane, er opfattelsen hos Liberal Alliance, hvor EU-ordfører Christina Egelund (LA) står fast på, at det må være eurolandene selv, der håndterer deres egne økonomiske kriser.
»Danske skatteborgere skal ikke finansiere Grækenlands gæld til eurolandene. Kriser i eurozonen skal løses i eurozonen, og derfor skal Danmark ikke finansiere nødlånet til Grækenland,« siger hun.
Heller ikke Dansk Folkeparti kan umiddelbart tilslutte sig Danmarks milliardandel. Skal partiet være med, kræver finansordfører René Christensen (DF) en række svar fra finansministeren.
»Jeg forventer, at Claus Hjort melder tilbage på, hvordan der bliver garanteret for den ene milliard, som vi hæfter for, hvis grækerne ikke lever op til deres forpligtelser. Samtidig er det interessant, hvilke signaler vi sender fremadrettet. Vil det her danne præcedens ved lignende situationer i fremtiden,« siger han og peger på, at også andre sydeuropæiske lande har været i økonomiske vanskeligheder. Derfor er partiets støtte til Danmarks deltagelse i lånet tvivlsom.
»Det er ikke et bilag, vi kan sige ja eller nej til. Men med den viden, vi har nu, hælder vi mere til et nej end et ja,« siger René Christensen og bakkes op af EU-ordfører for de Konservative, Rasmus Jarlov (K).
»Jeg synes ikke, vi skal låne penge ud til Grækenland. Det her har form af eftergivelse af gæld, og det kan jeg ikke lide,« siger han og understreger, at det først skal drøftes med folketingsgruppen, inden partiet tager endeligt stilling til lånet.
I bilaget, der er oversendt til Europaudvalget, fra finansminister Claus Hjort Frederiksen, meddeler han, at regeringen helst havde set, at der var fundet en løsning, der ikke involverede et lån fra EFSM, men anerkender, at den tilspidsede situation kalder på alternative løsninger.
»Forslaget om et EFSM-lån til Grækenland skal ses i lyset af, at eurolandenes finansministre (eurogruppen), efter eurotopmødet har diskuteret spørgsmålet om brofinansiering til Grækenland, men ikke har kunnet finde en løsning, som alene involverer eurolandene, og som kan aktiveres tilstrækkeligt hurtigt,« skriver Claus Hjort Frederiksen i brevet til udvalget.
Han oplyser dog samtidig, at det er hans forventning, at man vil finde en løsning, der sikrer, at landene uden for eurosamarbejdet får en garanti mod tab, såfremt Grækenland ikke skulle være i stand til at betale tilbage.
