En SU-reform bør ikke udelukkende finansiere skattelettelser til erhvervslivet. Pengene skal også gå til uddannelserne, mener Dansk Erhverv.
Der er flere penge at hente i en SU-reform. Det mener Dansk Erhverv, der samtidig finder, at en mere vidtgående reform ikke udelukkende bør finansiere skattelettelser til erhvervslivet som en del af regeringens konkurrenceevnepakke. Pengene skal også gå til uddannelserne. Det er meldingen fra Dansk Erhverv efter uddannelsesminister Morten Østergaards (R) udmelding i dagens udgave af Børsen. Her fortæller ministeren, at det forventede provenu på to milliarder kroner skal indgå i finansieringen af den kommende konkurrenceevnepakke, som regeringen barsler med. Dansk Erhverv mener imidlertid, at der kan spares 3,6 milliarder kroner på SU’en. »Vi anerkender, at SU-reformen er en spareøvelse, men vi synes, det er vigtigt, at man tager knap 1 mia. kr. af provenuet på 3,6 mia. kr., som vi mener, man bør spare på SU’en, og fører dem tilbage til uddannelserne. Resten bør gå til skatte- og afgiftslettelser,« siger Jannik Schack Linnemann, forsknings- og uddannelsespolitisk chef i Dansk Erhverv. Han peger især på tre områder, der kræver særligt fokus. Blandt andet skal kvaliteten af uddannelserne forbedres, så kandidaterne i sidste ende kommer ud med bedre evner end i dag. Det skal ses i lyset af, at optaget øges med 10.000 studerende frem mod 2020, hvilket gør de ekstra midler til at løfte uddannelsernes kvalitet endnu mere vigtige, siger Schack Linnemann. Derudover skal flere uddannelser målrettes erhvervslivet, så flere dimittender hurtigere finder arbejde, og til slut skal studie- og erhvervsvejledning styrkes, så de unge starter hurtigere, og forhåbentlig vælger rigtigt først gang, de begynder på en uddannelse. Dansk Erhverv har selv en række forslag til, hvad en reform af SUen kan indeholde. De peger blandt andet på at fjerne støtten til alle hjemmeboende studerende, sløjfe SUen i juli måned samt at afskaffe det 6. SU-år. Jannik Schack Linnemann understreger, at ikke alle elementerne i deres udspil skal gennemføres, før Dansk Erhverv er tilfredse. »Men SU-området er desværre ret underbelyst. Vi ved ikke ret meget om, hvad der sker, når man skærer i SUen, men vi er nødt til det, og vi er nødt til at bruge pengene på en smartere måde, end vi gør i dag,« siger han. Derfor er det også vigtigt med en fordomsfri dialog i den forbindelse. Måske er det ikke nødvendigt med flere kandidater end i dag, måske er det vigtigere med dygtigere kandidater i stedet, for målsætningen, om at 60 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse, er næste nået. »Vi kommer til at stikke de unge blår i øjnene, i stedet for at sige at de måske ville være bedre tjent med at blive faglært arbejder eller tage en kort videregående uddannelse. Ellers risikerer vi at uddanne en ny generation af unge til noget, de ikke er gode nok til rent intellektuelt. Det er jo det, der gør den her diskussion rigtig følsom, men vi bliver nødt til at tage den meget snart,« siger Jannik Schack Linnemann.
