Vi bliver overhalet af Sverige

Danmark på vej ud af økonomisk Top 10

World Economic Forum

Danmark er på vej helt ud af Top 10 listen over konkurrenceevnen i verdens lande (Foto: FABRICE COFFRINI) Se stort billede

Danmark på en 9. plads efter i årevis at have været nr. 3

Danmark styrtdykker på en vigtig økonomisk hitliste, der bliver offentliggjort i dag.

Det er World Economic Forum, der offentliggør sin årlige liste over konkurrenceevnen i verdens lande.

Danmark har i en årrække ligget på 3. pladsen. Sidste år røg vi ned til 5. pladsen. Og på den nye liste, der offentliggøres i dag, må vi nøjes med en 9. plads, skriver jp.dk.

Dermed er Danmark på vej helt ud af Top 10 listen.

Svækkelsen af den danske konkurrenceevne ligger i tråd med andre opgørelser fra bl.a. OECD, som viser, at Danmark på 10 år er faldet fra en plads som det syvende rigeste land i verden til det 11.-rigeste.

Det betyder ogspå, at vi bliver overhalet af Sverige, som er rykket fra en 4. plads til en 2. plads. Nr. 1 på listen er for andet år i træk Schweiz.

Schweiz har til gengæld overhalet USA, der fra 2006-08 var nr. 1. USA må nu nøjes med en 4. plads.

- Sverige drager fordel af at have verdens mest gennemsigtige og effektive offentlige institutioner, en meget lav korruption og en regering, der regnes blandt de mest effektive i verden, konstaterer World Economic Forum.

Endvidere ligger svensk erhvervsliv i top ved at have de mest velfungerende bestyrelser.

Sverige når den høje placering på trods af, at det svenske arbejdsmarked ikke har den fleksibilitet, der kendetegner arbejdsmarkedet i Danmark.

World Economic Forum måler de enkelte lande på en lang række områder, og undersøgelsen - Global Competitiveness Report 2010-11 - giver det mest detaljerede billede af de forhold, der til sammen bestemmer konkurrenceevnen.

Når Schweiz topper listen, skyldes det især et tæt samspil mellem erhvervslivet og universiteter, og at erhvervslivet investerer meget store penge i forskning og udvikling. Den offentlige sektor er blandt de mest effektive i verden, og - set i forhold til Danmark - ikke tilnærmelsesvis så dyr.

Det schweiziske arbejdsmarked er også særdeles effektivt, og på grund af lavere indkomstskatter og et lavere skattetryk får lønmodtagerne i Schweiz markant mere ud af deres indsats end deres kollegaer i Danmark, skriver jp.dk.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: