Situationen i Østeuropa og en tiltagende aggressiv russisk fremfærd får regeringen til at styrke Danmarks ambassade i landet. Det sker, efter at flere end 200.000 ukrainere de seneste to måneder har måttet forlade deres hjem på grund af kamphandlinger.
Et år efter at optøjerne i Ukraine begyndte, og skyderierne på Uafhængighedspladsen i Kiev kostede både demonstranter og politifolk livet, er situationen i dag mere kaotisk, end de fleste på daværende tidspunkt kunne forestille sig.
Siden april har flere end 4.300 mennesker angiveligt mistet livet, og 10.000 er efterladt sårede efter kampe i den østlige del af Ukraine. Alene de seneste to måneder har flere end 200.000 ukrainere måttet flygte fra deres hjem. Det skriver Berlingske.
Situationen er »uforudsigelig« og »meget alvorlig«, lyder det i dag fra udenrigsminister Martin Lidegaard (R), der i et interview med Politiko forklarer, at regeringen nu opruster på den danske ambassade i Ukraine.
»Det er svært at være optimist på udviklingen i øjeblikket. I den østlige del af Ukraine går det den helt forkerte vej. Antallet af døde stiger i øjeblikket, og antallet af militære kampe stiger. Diplomatisk set er vi i en meget hård periode,« siger Martin Lidegaard.
Mens den danske ambassade i Ukraine for et år siden – da konflikten med Rusland end ikke var begyndt at udvikle sig – bestod af en dansk ambassadør og en række lokalt ansatte, vil der fremover være tre danske diplomater udsendt til det krigsramte land. Ifølge Lidegaard skal oprustningen styrke den diplomatiske og politiske dialog mellem Danmark og Ukraine og de demokratiske reformer, der foregår i landet.
Et helt »afgørende« skridt i den forbindelse er at bekæmpe den »propagandakrig«, som Rusland fører i det østlige Ukraine. Frie russiske og ukrainske medier skal støttes i højere grad, end de bliver i dag, og det skal Danmark bidrage til, understreger Martin Lidegaard.
»Det er uhyrligt, hvad der bliver bragt i æteren i det østlige Ukraine og i Georgien. Den propaganda er uhyggelig og uvederhæftigt farlig. Hvis vi skal gøre os håb om, at også befolkningen i og omkring Rusland vil støtte en demokratisk udvikling, så bliver vi nødt til at bekæmpe den russiske propaganda. Og her spiller de få frie medier, der er, en helt afgørende rolle,« siger Martin Lidegaard, der tilføjer, at han lige nu er i dialog med det kommende lettiske EU-formandskab og EU om en strategi på området.
Et tredje tiltag, som skal styrke Ukraines uafhængighed, og som den danske regering ifølge Martin Lidegaard har sat sig i spidsen for at få gennemført, består i oprettelsen af et energicenter i Ukraine. Centeret skal være med til at gennemføre en ny energireform, som gør landet mindre afhængigt af Rusland.
Udenrigsministeriets departementschef, Ulrik Vestergaard Knudsen, beskrev tidligere på måneden destabiliseringen i Østeuropa som en af de to mest definerede udenrigspolitiske kriser, Danmark er en del af. Udsigten til ro i den østlige del af Ukraine led et knæk tidligere på ugen, da den ukrainske præsident, Petro Porosjenko, gik til angreb på Putin, som han mente havde brudt en fredsaftale.
»Vi er forberedt på at gå i krig,« lød Porosjenkos budskab.
Ifølge lektor og institutleder ved Center for Krigsstudier på Syddansk Universitet Jens Ringsmose er der god grund til at tage destabiliseringen i Østeuropa alvorligt. Han mener, at den danske oprustning af ambassaden i Ukraine sender et signal til både den russiske og ukrainske regering:
»Når regeringen og udenrigsministeren beslutter sig for at gå den her vej, så er det jo for at vise, at man støtter Ukraine. Det er klart, at man samtidig har brug for at øge sin diplomatiske bevågenhed i en så tilspidset situation,« siger Jens Ringsmose.
Ruslands fremfærd i Ukraine har sendt chokbølger gennem flere af de baltiske lande og Polen, som over flere omgange i år har udtrykt stærk bekymring for, om Rusland mon har planer om at invadere andre østlande. Danske F-16-fly har af samme grund været med til at patruljere luftrummet i og omkring Letland, Estland og Litauen.
På Christiansborg kalder tidligere udenrigsminister og udenrigsordfører for SF Holger K. Nielsen sin efterfølgers beslutning om at styrke Danmarks tilstedeværelse i Ukraine for »klog og nødvendig«.
»Jeg har længe haft den holdning, at der manglede kræfter på de danske ambassader i Østeuropa. Det er helt afgørende, at Danmark er med til at få lavet foranstaltninger i Ukraine, som kan forhindre en total splittelse,« siger Holger K. Nielsen.
