Det vurderer de økonomiske vismænd i Økonomisk Råd.
- Hverken regeringens planer eller oppositionens planer er tilstrækkelige til at løse de langsigtede problemer i dansk økonomi, siger overvismand Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
I en fælles kronik i Berlingske Tidende maler fire økonomiske vismænd et dystert billede af Danmarks fremtid.
Sidste år var der et underskud i statskassen på omkring 50 mia. I 2010 ventes vi at få et betydeligt større underskud på 80-90 mia. kr. Men disse underskud er intet imod, hvad der venter os. Ifølge vismændenes beregninger vil de offentlige underskud eksplodere fra år 2015 og frem.
Lidt senere går det stærkt
- Vi er et godt stykke fra afgrunden, men vi er stille og roligt på vej derhen. Først går det blidt ned, men lidt længere fremme går det pludselig meget stærkt, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Forventningen om store underskud og øget statsgæld vil forringe værdien af de danske statsobligationer. Det vil medføre forhøjede renter, som igen fører til endnu mere gæld. Til sidst kan Danmark ende som Grækenland, der betaler omkring 10 pct. i rente på statsgælden.
- Vi er meget langt fra de græske tilstande, men med de underskud, der er i kikkerten, er vi på vej derhen. Det kræver snarlig handling og økonomisk-politisk påpasselighed at undgå en græsk tragedie, siger Hans Jørgen Whitta-Jacobsen.
Danmarks økonomiske problemer bunder ikke bare i den globale krise, men i den grundlæggende måde, arbejdsmarkedet er skruet sammen på.
Fra 2008 til 2018 bliver der 250.000 flere ældre og 100.000 færre på arbejdsmarkedet, når de store generationer går på efterløn og pension. Det vil efterlade de yngre og langt mindre generationer med alle regningerne, herunder regningen for den globale finanskrise.
Sammenligner med familie
Dr. polit. Niels-Henrik Topp sammenligner Danmark med en familie uden styr på økonomien.
- Vi har købt et hus, som er for stort i forhold til, hvor meget familien har tænkt sig at arbejde. Vi har været ude for en stormskade i form af den globale krise. Vi kan optage lån, men det hjælper os kun kortvarigt. Derfor har vi nu et valg: Den ene mulighed er, at vi kan sige til vores ældre, at de skal vente med at gå på pension, og til vores børn, at de skal afslutte deres uddannelse hurtigere og komme i gang med at betale hjemme. Eller også må vi finde os et mindre hus, siger Niels-Henrik Topp, der til daglig er lektor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
