Danmark vil kun opnå en løs »norsk« samarbejdsaftale med Europol. Tænketank ønsker en ny folke­afstemning i 2016, fordi nej-partierne i valgkampen netop afviste den norske model.

Danmark og dansk politi står i problemer til halsen, når det gælder om at forblive i det centrale europæiske politisamarbejde Europol. Regeringen har sagt til EU, at den efter det danske nej 3. december vil forsøge at forhandle sig til en parallelaftale om Europol.

Men i bedste fald vil sådanne forhandlinger tage flere år og ende med en langt dårligere aftale for dansk politi, vurderer eksperter. I værste fald bliver den ikke til noget. Under alle omstændigheder vil den ikke kunne opfylde hverken politiets ønsker eller nej-partiernes løfter fra valgkampen.

I 2017 overgår Europol-samarbejdet til at blive overstatsligt, og Danmark ryger ud på grund af vores retlige forbehold. Poul Skytte Christoffersen, som er tidligere mangeårig dansk EU-ambassadør, siger:

»Hvis man vil have en aftale, som er bedre og går længere end den, Norge har i dag, bliver det umuligt inden 2017, hvis det overhovedet nogensinde kan lade sig gøre.«

Den norske model

Den norske samarbejdsaftale med Europol var helt central i valgkampen op til den 3. december. Både formanden for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, og medlem af EU-Parlamentet Morten Messerschmidt afviste den norske model som en mulighed for Danmark, fordi den slet ikke lever op til dansk politis behov. En norsk model vil blandt andet betyde, at politiet ikke længere har fuld og direkte adgang til det centrale informationssystem EIS, som man i 2014 foretog 71.000 direkte søgninger i. For norsk politi tager det typisk et par dage at få oplysningerne, og så er det ofte for sent i forhold til en konkret efterforskning.

I aftalen om et overstatsligt Europol, som der nu er indgået politisk forlig om i EU, opereres der kun med to typer tilknytning. Enten er man fuldt medlem, eller man har en løsere samarbejdsaftale som Norge.

»Der findes ikke nogen tredje løsning,« siger Poul Skytte Christoffersen, og tilføjer: »Vi ved nu, hvordan den nye Europol-forordning kommer til at se ud, og en særstilling for Danmark eksisterer simpelthen ikke i aftalen. Der er ikke plads til Danmark uden tilvalgsordningen, som vælgerne sagde nej til, i det nye Europol, med mindre man skal til at ændre på det forlig, der nu er indgået efter to-tre års forhandlinger. Og det sker ikke,« tilføjer han.

Tidligere topjurist i Udenrigsministeriet Per Lachmann, som har været centralt placeret i Danmarks forhandlinger om EU-traktater og forbehold, vurderer ligeledes, at Danmarks tilknytning til Europol bliver langt løsere.

»Hvis vi overhovedet kan få en aftale, er det mest sandsynlige, at det bliver som den norske, hvor vi bliver behandlet som et tredjeland. Det betyder, at vi ikke tager del i beslutningerne og ikke har fuld trækningsrettigheder i registrene,« siger han.

Strategi fører til blindgyde

Både statsminister Lars Løkke Rasmussen og Danmarks EU-Kommissær, Margrethe Vestager, har udtrykt stor bekymring for Danmarks situation efter møder i Bruxelles. Den pro-europæiske tænketank Europa vurderer i et nyt notat, at regeringens strategi om en parallelaftale vil føre Danmark ind i en blindgyde, hvis målet er det, som nej-partierne lovede i valgkampen: At vi skal forblive fuldt medlem af Europol fra dag et. »Nej-partierne står over for at begå et monumentalt løftebrud. Danskerne har jo stemt ud fra den overbevisning, at de med en parallelaftale kunne bevare status quo i forhold til Europol med et nej,« siger tænketankens direktør Bjarke Møller.

Dansk Folkeparti sagde i valgkampen, at Danmark naturligvis vil kunne få en parallelaftale, som er lige så god som det nuværende fulde medlemskab af Europol, og at vi vil kunne være med i det nye Europol fra dag et. Men det afviser tænketanken, som heller ikke mener, at nej-partiernes forudsigelse af »en hurtig afklaring« vil kunne indfries.

I notatet fra Tænketanken Europa hedder det:

»Danmark kan næppe få en parallelaftale for Europol, der giver dansk politi lige så mange gode vilkår i det europæiske politisamarbejde som i dag. Det er desuden urealistisk at forhandle en dansk særaftale på plads inden 2017, hvor den nye Europol-forordning træder i kraft. Dansk Politi kan ende med at ryge ud af Europol fra 2017 og frem til 2019/2020.«

Et af problemerne for Danmark er, at eventuelle forhandlinger om en dansk parallelaftale tidligst kan gå i gang i slutningen af 2016. fordi EU-systemet er stærkt optaget af andre presserende sager, som blokerer for en dansk løsning, blandt andet den mulige britiske udtræden af EU, revision af Schengen-samarbejdet og Dublin-forordningen og etableringen af en effektiv fælles grænsekontrol ved EU’s ydre grænser.

»Så længe den britiske dagsorden dominerer, vil man være utroligt bange for at lave nye modeller for, hvordan man kan være med, og den situation vil gælde frem til, at der har været afholdt folkeafstemning i Storbritannien. Og skulle det blive et nej, vil den vare ved, lige så længe, der er usikkerhed om, hvordan Storbritanniens fremtidige tilknytning til EU – herunder Europol – vil være.« siger Poul Skytte Christoffersen.

Et enormt løftebrud

Dansk Folkepartis gruppeformand Peter Skaarup afviser, at der er tale om løftebrud.

»Vi mener fortsat, at det kan lade sig gøre med en parallelaftale, så vi kan være med i Europol fra starten af. Vi skal ikke give op på forhånd,« siger han.

Det radikale medlem af EU-Parlamentet, Morten Helveg Pedersen siger, at han er dybt bekymret over udsigterne til, at Danmark i bedste fald kan se frem til en løs samarbejdsaftale med Europol.

»Nej-partierne har stukket vælgerne blår i øjnene ved at garantere, at vi kan forblive i Europol på uændrede vilkår. Og det kommer bare ikke til at ske med den situation, der foreligger nu. Vi risikerer at dansk politis muligheder for at arbejde bliver markant forringet. Og det er et enormt løftebrud i forhold til, hvad man sagde til vælgerne,« siger han.

Tænketanken Europa foreslår, at regeringen sadler om og indleder forhandlinger om et nyt nationalt EU-kompromis i Folketinget med et eller flere af nej-partierne. Det skal munde ud i en ny folkeafstemning allerede i slutningen af 2016.

Peter Skaarup vil ikke helt udelukke, at det ende med en ny folkeafstemning

»Det kan vi da have i baghånden, men lad os nu se, om ikke vi kan nå en aftale ad den anden vej, så vi kan holde det løfte, vi gav danskerne om, at vi skal være med i Europol,« siger han.