Danskerne er så småt begyndt at bruge penge, og det private forbrug ventes at være vækstlokomotivet i 2015, lyder det fra finansminister Bjarne Corydon i forbindelse med præsentationen af regeringens finanslovforslag.
Det går fremad med dansk økonomi, og det ser ud til at forsætte næste år, fordi danskerne er blevet bedre til at svinge dankortet.
Sådan lyder budskabet fra finansminister Bjarne Corydon (S) under præsentationen af regeringens finanslovforslag tirsdag formiddag. Han sætter sin lid til, at privatforbruget i 2015 for alvor skal være med til trække Danmark ud af krisen.
- Danskerne er så småt begyndt at bruge penge. Privatforbruget er på vej op, men det sker i et roligt tempo, og der er ikke tendenser til, at nogen shopper amok endnu, siger finansministeren.
De danske virksomheder har godt gang i eksporten af danske varer, og det er blandt andet også det, der med Bjarne Corydons ord er med til at 'trække dansk økonomi op i gear'.
Men i 2015 vil der ifølge finansministeren for alvor komme fart på den indenlandske efterspørgsel, og danskerne vil blive endnu bedre til at bruge penge.
Sådan siger partierne om finansloven:V: Regeringens finanslov er uansvarlig
S tror på rød finanslov trods dagpenge-uenigheder
LA anklager regeringen for at »spille hasard« med dansk økonomi
SF »fortrøstningsfulde« omkring finanslov med regeringenDF har dagpenge øverst på finanslov-ønskelisten
EL: Regeringens finanslov skaber utryghed
- Vi forventer, at den indenlandske efterspørgsel kommer til at tage over som vækstlokomotiv. Det sker som følge af, at privatforbruget og de private investeringer kommer mere op i fart - mere end eksporten, fastslår Bjarne Corydon.
Regeringens finanslovforslag har fået titlen 'Et stærkere fællesskab', og her forventer man en vækst på 1,4 procent i BNP i år og på 2,0 procent næste år. Som ventet vil regeringen desuden have en vækst i det offentlige forbrug på 0,8 procent næste år - det svarer til fire milliarder kroner.
Regeringen forventer derudover, at beskæftigelsen vil stige med 21.000 personer i år og med 22.000 personer næste år.
Allerede i sidste uge løftede statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) sløret for en del af udspillet. På Socialdemokraternes sommergruppemøde slog hun fast, at regeringen er parat til at bruge en halv milliard kroner på at forhøje fradraget for faglige kontingenter fra 3.000 kroner til 6.000 kroner om året.To dage senere fremlagde hun desuden sammen med sundhedsminister Nick Hækkerup (S) og den radikale leder, Margrethe Vestager (R), regeringens fem milliarder kroner store sundhedspakke, som betragtes som en hjørnesten i dette års finanslovsforhandlinger.
Her lægger man blandt andet op til investere 1,1 milliarder kroner i bedre kræftbehandling, samtidig med at man har afsat 1,5 milliarder kroner til bedre behandling af kronisk syge. Med finansloven vil regeringen desuden lade underskuddet på de offentlige finanser vokse til knap 60 milliarder kroner næste år. Det svarer til 3,0 procent af BNP og er lige på grænsen af, hvad EU tillader.
Regeringen har til gengæld afvist at lempe på dagpengereglerne, som SF og Enhedslisten ønsker. I stedet skal der afsættes 1,5 milliarder kroner til såkaldte sociale forbedringer, som der kan forhandles om.
