Det er på tide, at de private virksomheder endelig kommer på banen, mener 43-årige Claus Blak, der bor i Auning og står til at miste dagpengeretten til januar
Den består i, at der skal skaffes 12.500 nye 'akutjob' til de personer, der står til at miste dagpengeretten efter 1. januar 2013. Private arbejdsgivere får til gengæld 25.000 kroner for hvert job de skaffer, lyder den foreløbige forklaring
De 12.500 job er ikke nye job, men job - både offentlige og private - som bliver reserveret til dem, der er i fare for at falde ud af dagpengesystemet til nytår.Og aftalen, der bliver indgået mellem regeringen, Dansk Arbejdsgiverforening og Kommunernes Landsforening kræver også, at de private virksomheder ændrer deres syn på de ansøgninger, de får, påpeger Claus Blak.
- Hvis folk har gået ude i to-tre år, kan man ikke forvente det samme som en, der lige er kommet ud fra handelsskolen eller universitetet. Det er spørgsmålet, om de vil det, eller skummer fløden. Der er jo ingen, der kan forhindre dem i at ansætte folk for at afskedige dem bagefter, siger Claus Blak.