Udlændingeminister Inger Støjberg kalder det katastrofalt at 2.- og 3.-generations indvandrere er dårligere i skolen, mere kriminelle og mere religiøse

Udviklingen blandt 2.- og 3.-generationsindvandrere i Danmark er intet mindre end katastrofal.

Det mener udlændingeminister Inger Støjberg, og hun peger på tre tendenser:

De klarer sig væsentligt dårligere i skolen end deres etnisk danske kammerater.

De er langt mere kriminelle end etniske danskere og mere kriminelle end generationen før dem.

Og de er mere religiøse emd deres forældre og bedsteforældre.

»2.- og 3.-generationsindvandrere er desværre mere religiøse, mere kriminelle og klarer sig dårligere i skolen. Jeg har selv tidligere troet, at 1. generation ville have svært ved at klare sig, men at integrationen af  2. og 3. generation ville være mere problemfri, fordi de er født her i landet.  Men sådan er det jo slet ikke. Det er en katastrofe, at de klarer sig dårligere i skolen, og at de er mere kriminelle og mere religiøse og interesserede i at leve efter Koranens regler. Det skaber meget store problemer,« siger Inger Støjberg til BT.

En Gallup-måling for BT viser at, danskerne synes, indvandring er det største problem (26 pct.) og Islam det tredje-største (15 pct.) Og på BTs rundtur i Udkants-Danmark lægger folk heller ikke fingrene imellem.

Den pensionerede sydfynske pædagog Gunnar Sommer, 71, synes, at der skal være mere konsekvens første gang.

»For de forstår det ikke, og det mener jeg heller ikke, at indvandrerne gør i dag. Jeg kender politibetjente, der er nødt til at gå baglæns på grund af deres ballade, og det kan da ikke være rigtigt. Nogle siger ‘sæt dem i en folkevognsbus, og kør dem hjem. hvor de hører til’. Og det mener jeg også. Især hvis man kørte til Vollsmose og læssede de værste på bussen, så blev der ro,« siger han.

Og pensionist Ove Rasmusen, 71, siger:

»Jeg synes, at Glistrup havde ret i sin tid. Men ingen ville tro på ham. Ham skulle de have lyttet til dengang.«

Der er dog også flygtninge og etniske danskere, der arbejder fint side om side i Skårup på Sydfyn, og den velintegrerede syriske flygtning Ammar Hussein Al-Ali klager over, at den hårde tone i udlændingedebatten også rammer flygtninge, der gerne vil tage det danske samfund til sig.

Inger Støjberg er ikke overrasket over, at mange danskere opfatter udlændinge som det største problem.

»Det overrasker mig på ingen måde. Jeg anser det for vores største opgave, for vi kan se, at der er for få flygtninge med ikke-vestlig baggrund, der har taget Danmark  til sig. De fleste forsørger ikke sig selv, der er for mange, der ikke taler sproget og simpelthen ikke har taget det danske værdisæt til sig. Hovedopgaven de næste mange år bliver at gøre noget ved det. Ikke-vestlig indvandring koster Danmark 33 mia. om året, og det er primært, fordi for få er i arbejde,« siger Inger Støjberg.

Det er nye beregninger fra Finansministeriet, der viser, at ikke-vestlige indvandrere kostede statskassen 33 mia. i 2014. Til sammenligning bidrog etnisk danske borgere til de offentlige finanser med 56 milliarder kroner.

»Den økonomiske regning kan være svær at betale. Men den værdimæssige regning kan blive nærmest umulig at betale. Vi har kæmpe problemer med parallelsamfund, moskeer, hvor man prædiker helt andre værdier, manglende ligestilling, muslimske kvinder, der ikke blander sig i debatten og som ikke tager vores frihedsrettigheder til sig.«

Men Inger Støjberg er endnu ikke nået frem til det, hun opfatter som det allerstørste problem: At det går den forkerte vej. For år tilbage troede de fleste politikere og mange i befolkningen, at integrationsproblemerne ville løse sig hen ad vejen, fordi de børn, der blev født i Danmark, automatisk vlle blive mere danske. Men talrige undersøgelser viser, at det går den stik modsatte vej.

Hvad skal vi gøre - rive ghettoerne ned?

»Jeg spørger ofte mig selv, hvilke reelle muligheder vi giver en dreng, der er født og opvokset i f.eks. Gjelleruppparken. Chancen for, at hans forældre er på arbejdsmarkedet, er under 50, han lærer ikke sproget ordentligt, han kommer i en børnehave og en folkeskole, hvor 90 pct. er ligesom ham selv. Han får ikke Danmark ind under huden. Han forstår ikke vores værdier. Vi må stille meget strikse krav om, at man skal forsørge sig selv, derfor har vi halveret ydelserne og indført 225 timers reglen og kontanthjælpsloftet. Det er for at presse forældrene ud på  arbejdsmarkedet.«

Forstår du, at flygtninge, der arbejder og lærer dansk og gør sig umage, er kede af tonen i debatten?

»Ja, og det er også derfor, jeg rejser rundt i landet med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen og møder nogle af de flygtninge, der er i arbejde og i gang med at integrere sig. Vi skal fremhæve dem, der gør det godt,« siger Inger Støjberg.

Siden hun selv blev valgt til Folketinget i 2001, har hun været meget optaget af at pleje det område, hvor hun er valgt, Skive-kredsen, og hun bor fortsat i Hadsund. Hver anden måned har hun »træffetid« på Rådhuset i Skive, hvor enhver kan kigge forbi og få en snak.

»I København og omegn interesserer man sig for helt andre ting end i resten af landet. Parnasset skal forstå, at der er et andet Danmark end Slotsholmen med helt almindelige fornuftige mennesker, der selv kan tage stilling og tjene deres egne penge. Men folk i provinsen skal også rette ryggen. De har meget at være stolte af,« siger Inger Støjberg.

Socialdemokraternes finansordfører Benny Engelbrecht ser således på sagen:

»Jeg ville faktisk tro, at endnu flere mente, at udlændnge er det største problem. Hvis du havde lavet den samme undersøgelse i 2015 er jeg sikker på, mange flere ville have peget på det,« siger han.

»Stramningerne, hvor vi har været med i mange dem, har åbenbart virket, og så er flygtningstrømmene hertil aftaget. Men vi har stadig en stor udfordring med mange indvandrere på grund af 30 års forfejlet integrationsindsats. Vi skal væk fra parallel-samfund, hvor kvinderne går derhjemme og bliver undertrykt. Der skal færre udlændinge hertil, og de, der kommer hertil, skal integreres ved at de kommer ud på arbejdsmarkedet og i uddannelse. Og Inger Støjberg er mere udlændingeminister end integrationsminister,« siger Benny Engelbreht.

Professor Jacob Nielsen Arendt fra Rockwool-fonden er bekymret over tallene for kriminalitet og uddannelse for 2.- og 3.-generationsindvandrere.

»Det er alarmerende, at tallene går den vej. Især fordi man skulle forvente, det gik den modsatte vej. Andre undersøgelser viser også, at flygtningene fra Syrien f.eks. har svært ved at komme ind på arbejdsmarkedet, fordi deres kompetencer er for dårlige. Flygtninge fra Mellemøsten og Afrika klarer sig markant dårligere end folk fra asiatiske lande,« siger Jacob Nielsen Arendt.

Mens 7,2 procent af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge kom i arbejde i 2015, steg andelen til 14,8 procent i 2016. Det vil sige, at 3.316 flygtninge eller familiesammenførte til flygtninge fik et job at stå op til sidste år, viser tal fra Dansk Arbejdsgiverforening. I 2015 fik knap 13.000 syriske statsborgere opholdstilladelse, og godt halvdelen fik tilladelse til familiesammenføring.